En DRØM #46


Forandringsaktivist, Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Inspiration, Kærlighed, Kreativitet, Skab dig! / torsdag, februar 8th, 2018

Undskyld – jeg skylder vist en forklaring på mit tudebillede forleden 🖤
Tingene går så stærkt i knolden på mig, at jeg nogle gange glemmer at fortælle mine historier færdige… derfor er min #hvileløsefortælling i dag fortællingen om, hvor naiv man har lov til at være – og om synkronitet ❤

For 10 år siden flyttede jeg til Horsens.
Jeg var ensom. Følte mig måske ikke helt tilpas ved at skulle finde nye venner. Savnede nogen ‘som mig’. Savnede et sted at gå hen. Finde fællesskab og et kreativt skabende miljø.
Men det sted dukkede ikke op af sig selv – og jeg spekulerede på, om man i stedet kunne bygge det?! Og der midt i byen lå det smukkeste hus. Det var helt tomt. Oplagt til at fylde ud med kreativt mylder og glade mennesker.

Men ideen var alt for vild, og jeg var slet slet ikke klar. Så jeg glemte alt om den idé igen.
Og så gik tiden. Der skete 100vis af andre ting. Og jeg havde børn, der krævede mig. Og jeg skrev en bog, og jeg fyldte mit liv med en masse andre ting.
Men forleden ramte det mig som en hammer mod hovedet. Smask!
Jeg savner stadig det sted!! Og der er ingen, som kommer og bygger det for mig – så jeg må bygge det selv.
Og det der hus jeg så dengang, ik?! Hvem er det nu lige, som i mellemtiden er flyttet ind med garn og kreativt mylder i det hus?
Ja, hvem er det nu, Trine??? 🤦🏼‍♀️ Jeg tudede af forbløffelse og glæde, de det endelig indhentede mig. Jeg var helt paf! Og storgrinede over at synkroniteten alligevel har hjulpet mig derhen hvor jeg gerne ville.

Og nu er jeg klar til at fortælle om min drøm: jeg vil gerne bygge et kreativt hus. Med workshops og fællesskab og både fysisk og online undervisning. Jeg har allerede (et hjørne) af huset – om lidt begynder mylderet at krible helt af sig selv ❤

(Visited 10 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *