En forurettet part II

En hel del af mine yndlingssager dampede en frostkold fredag ud af mit vindue i favnen på en idiot eller to. Deribland mit elskede spritnye digitale spejlrefleks – arrrggghhh – og samtligt arveguld fra gemmerne.

Så nu vandrer der sikkert en helt vildt glad dame rundt et sted i verden og glæder sig over den smukker, smukker glimmersag hun har fået foræret af én hun har kær – uden at være klar over at det er min farmors forlovelsesring, min mors konfirmationsring, min vielsesring (skæbnens ironi?) eller den guldkæde med hjertevedhæng jeg fik i dåbsgave som hun pynter sig med.

Og for lige at føje spot til skade (i øvrigt et udtryk man bruger alt for sjældent, slår det mig…) skal jeg nu dokumentere alt jeg mangler.

Dokumentere.

Som i skaffe beviser. Mig? Den forurettede part (som det så kønt hedder i politisprog)?

Og da jeg ikke ligger inde med billeder af mit arveguld har jeg fået pålagt, at jeg skal tegne alle de smykker jeg mangler – for at få dem vurderet hos en guldsmed.

Jada. Det har jeg da også vildt meget tid til…

Og han vil jo også kun have en 4-500 kr for det. Og jeg vælter mig jo i 4-500 kr-sedler.

Jada!

Nå – men når jeg engang i mellem holder op med at føle mig krigerisk – og jo, det sker ind imellem – må jeg indrømme at det egentlig er et meget hyggeligt projekt.

Jeg har ikke tegnet i en milliard år, og det ærger mig lidt. Jeg tegner ikke fantastisk, men kan lidt til husbehov – og i virkeligheden er det smadder hyggeligt at sætte pennen til papiret og være krea-loose.

Kreativ udfordring – eller træls ekstraarbejde? Same-same!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *