En kærlighedshistorie #149


Hvileløse fortællinger, Kærlighed / mandag, juni 4th, 2018

Hvorfor snakker du aldrig om Luna? spørger du.

Hvad mener du?

Jo, jeg mener – du er i gang med at fortælle mig historien om Jørgen og Luna, og indtil videre er det kun Jørgen, du har fortalt mig om. Hvor er Luna henne? Vil du ikke dele hende med mig, eller hvad?

Jeg tygger lidt på det. Tøver.
Har jeg holdt Luna fra ham? Hun er her jo hele tiden. Holder hun sig tilbage? Eller er det mig?

Luna. Hvad kan jeg sige om Luna?
Jeg er så bekymret for at hun pulveriserer og forsvinder for mig, hvis jeg forsøger at forklare hende. Hendes natur er flyvsk, svævende, vævende, melankolsk, flygtig, forrædderisk.
Hendes vilje er fri, og hendes tilstedevær aldrig til at forudse.

Hvad hedder hun? spørger du.

Hun hedder Martha Luise. Luna.
Hun er skyggen på månen, hun er vinden og natten, der svøber sig om min bevidsthed og nynner melankolske toner i mit øre.
Hun er månen. Luna.
Sanselig. Sensuel. Lunefuld. Men altid forudsigelig i både sit fravær og i al sin lysende pragt.
Hun lyder som dig, siger du.

Det ved jeg ikke, hvad jeg skal svare til. Så jeg smiler bare lidt genert, og begynder at fortælle…

(Visited 5 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *