En ugle må der til

Jeg er stødt på de mest fantastisk billeder af Anne Sofie Holms ugler ét eller andet sted her i blogland, og jeg kan selvfølgelig ikke huske hos hvem af jer prægtige bloggere det var…. (sorry, ville gerne have linket, men I må nøjes med en taknemmelig tanke!)

De ugler der! De er et væld af farver og former mikset sammen i et barnligt væld af tilfældigheder. Jeg er helt SYG med dem!

Der står ikke ligefrem ‘kunst til væggene’ øverst på mit budget – men en ugle måtte der til. Så SkrigeSkinken og jeg gik i gang.

Det er ved at have udviklet sig til et helt familieprojekt, hvor alle – børn, voksne og gæster – maler fjer i et væld af mønstre og nuancer.

Når vi engang har fjer nok bliver de klippet ud og puslet sammen – på med hovedet, ind i en sort ramme – og op og hænge i det nye køkken!

Tænk sig, at byde velkommen i sit nye hjem med udsigt til fælles-ugle; det er lige så det kriller i min mave…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *