Et sted midt mellem kunst og Frankenstein

Når jeg ser klip som dette herunder, hvor den hollandske kunstner Theo Jansson fortæller om sine vinddrevne væsner, bliver jeg fuldstændig grebet om hjertet.

Hvornår er noget i live? Hvornår er noget kunst – og hvornår har noget flyttet sig forbi begrebet ‘kunst’ og videre?
“Du opdager alle de udfordringer den rigtige Skaber må have haft, da han skabte liv på jorden”


Hvor er de smukke. Og meget, meget poetiske.
Og jeg tog mig selv i at blive en lille smule rørt, da Theo Jansson sagde:

“De vil overleve på egen hånd – Det er lidt ligesom når man sætter sine børn ud i verden. På et tidspunkt skal de kunne klare sig selv og leve deres eget liv. Forhåbentlig – når jeg dør  – vil mine væsner være i stand til at overleve – og leve deres egne liv på strandene”

Theo siger selv, at han forsøger at skabe nye former for liv. Og på en måde kommer jeg til at spekulere over, om ikke dét i sig selv er topmålet af kreativitet?