Fællesskab #165

TRÆT. Men mæt. Og lykkelig.
Én time blev til to, og to timer blev til tre, og snakken greb om sig, og ingen havde helt lyst til at give slip.

Det er afgørende at have mennesker i sit liv, som VED det! Ved, hvad det er for en ild, der brænder inde i dig, og genkender de mure og skyer du kravler over og springer rundt på.
Mennesker, som giver dig lov til at være kunstner. Kvinde. Professionel. Passioneret. Søgende. Kompromisløs.
Møder dig med nysgerrighed og omsorg og integritet.

Det er af afgørende betydning for mig, at have det spejl at spejle mig i. At blive dygtigere sammen med. Dygtigere som menneske og kunstner og virksomhedsejer.
Jeg kan ikke skille det ad – vil ikke skille det ad. Det hænger uløseligt sammen, fordi det alt sammen er dele af mig!

Helhedsfølelsen har været en kæmpe udfordring for mig. Ikke at have – for jeg kender efterhånden mig selv, mine styrker, min enorme passion og mine ambitioner ret godt.
Men det har været en større opgave for mig at finde spejlet. Fællesskabet. Ligeværdet og genkendelsen.

Jeg har tudet i min kaffe af længsel efter at have nogen (andre end #Fyrbøderen ) at dele det hele med. Enhver, der forsøger at finde sin vej som både kreativ og selvstændig kender den længsel, det er jeg sikker på! Når man dag efter dag låser døren op til sit tomme kontor, og igen og igen hører sig selv fabulere om fællesskaber – men følelsen af at få lov til at være fælles med nogen udebliver.
Jeg er træt og udmattet i dag. På den gode måde. Et fællesskab handler om ligeværd, ærlighed og gensidighed.
Det mødte jeg i går.

Der skvulper et lille håb rundt i min morgenkaffe i dag, og om lidt cykler jeg ned til mit – stadig tomme, men knap så ensomme – kontor, men med håb i maven, og en aftale i kalenderen.
Alt er godt. ✨

No Comments

    Leave a Comment