Det farligste dyr i vores skov #18


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe / onsdag, januar 10th, 2018

For et par måneder siden havde jeg taget hele familien med tilbage til den lille skov, hvor jeg tilbragte nogle af mine lykkeligste børneår.

Det var en tid, hvor lyset stod stille, og hele verden (altså skolen, skoven, kirkens parkeringsplads, plejehjemmet og stierne, der omkransede det hele) var vores at erobre.
Og erobre – det gjorde vi!
Min lillesøster og jeg. Og præstens datter og hendes lillebror. Det var vores verden, og vi var kongerne af skoven! Vi kendte hver en krog, og byggede huler, fiskede i søen, kravlede i træerne, gravede skatte ned og tændte bål i smug for de voksne.

Men lige der på Mermory Lane stor der pludselig et træ i udkanten af en mark – som jeg (lykkeligvis) havde glemt alt om!
Jeg kendte det træ!!!
Det var det træ! Og lige dér var den gren, hvor vi havde klamret os til hinanden og tudet om kap – min søster og jeg… Vi var flygtet op i træet med panikken siddende i halsen. Vi, som ellers kendte hver en krog af vores kongerige.
Rædselsslagne.
For vi havde glemt, at vi ikke var de eneste, der legede i græsset på marken.

Så der sad vi og græd hysterisk om kap af panik og frygt for at blive ædt.
Og neden for træet stor den! Kæmpestor og sort. Og gloede op på os, mens den gumlede lidt.
Koen.
Jeg var rædselsslagen. Jeg kan huske jeg tænkte, at jeg kom til at dø i det træ. Enten af sult eller fordi koen endelig ville få fat på os. Den var så kæmpestor, og jeg var så bange, og jeg kunne ikke stoppe med at hulke hysterisk, selvom jeg var endnu mere bange for, at det ville få mig til at miste grebet og dratte ned.

Lykkeligvis overlevede jeg, og var i stand til at fortællende den gruopvækkende historie til mine storgrinede børn – 30 år senere.
Hvad der skete med koen kan jeg ikke svare på. Jeg kan faktisk ikke engang huske, hvordan vi kom ned fra det træ igen.

Men det står der stadig. Lige i skellet mellem marken og skoven, ikke så langt fra stierne og plejehjemmet og skolen og vores hus.
I vores barndoms kongerige.
Hvor jeg alligevel ikke herskede mere, end at jeg engang blev jaget op i træ af en intetanende ko…

 

(Visited 22 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *