Februaryfiction


Skrivekløe / onsdag, februar 17th, 2016

Kødet sydede på den brandvarme pande.

Duften ramte hendes næsebor, mens hun påpasseligt vogtede at intet brændte på.

Aftensmåltiden havde altid været deres samlingspunkt. For hende, dagens højdepunkt.

Fortællinger om store og små oplevelser. Glade grin hen over bordet. De mange tallerkners klirren, de evindelige mundhuggerier mellem børnene.

Hun kunne fylde fade med mad, for igen at bære dem tomme ud. Intet gik til spilde, når de sultne drenge tog fra.

Duften af branket kød hev hende tilbage til virkeligheden. Foran hende fyldte kødet knap halvdelen af panden.

Stilfærdigt stillede hun sin tallerken på langbordet.

Værsgo. Så er der mad.

(Visited 3 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *