Fjernsyn for dig #38

Børnetime? Hvad er det?
Jeg kan huske, hvor overrasket jeg var, da jeg fandt ud af, at der hver eneste aften var en halv times fjernsyn. Bare for børn!? Det kunne ikke være rigtig?
Jeg følte mig meget, meget nysgerrig. Og en smule… forrådt!
Tænk, at der fandtes noget så magisk som fjernsyn KUN for børn. Og jeg var jo ligesom et barn, ik?! Tv for mig.
Og jeg vidste det ikke engang?!! ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hver aften klokken 6, forklarede mine klassekammerater. Og synes det var skørt, at jeg ikke vidste hvad det var.
Klokken 6, ok. Det burde være til at finde ud af, mente jeg.
Men jeg havde heller ikke noget ur – og havde aldrig haft et. Så klokken 6 var et vidt begreb.
Selvom jeg godt forstod konceptet, at der blev lavet noget helt særligt – kun for børn.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg husker ikke, hvornår vi præcis fik dét der fjernsyn. Men jeg kan huske et år, hvor min mor lejede et tv i hele december måned – for at min søster og jeg kunne se julekalender.
Det var fuldstændig magisk.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nogle år senere boede vi i Viby, og havde fået kabel-tv. Det fulgte med i stedfar-pakken, der også indeholdt rækkehus, ligusterhæk og 4-sporet folkeskole.
Kulturchokket var til at føle på.
Men det der kabel?! Det var fuldstændig vildt. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hver lørdag morgen sneg vi os ned i stuen med favnen fuld af dyner. Bagved bøgerne i reolen fandt vi det slik vi havde gemt derinde dagen før. Og så så vi alle tegnefilm på hele sendefladen. En hel formiddag ad gangen, til vi var kuldrede i hovederne af alt det primærfarvede mystik og sukker vi kunne nå at sluge på én gang.
He-man. Ninjaturtles. Ghostbusters.
Så meget børnetime at indhente. På én gang.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var også i den sofa i den stue foran det tv, at jeg opdagede MTV.
Lektielæsningen fik et helt nyt soundtrack, og det var der på gulvet, at jeg græd af hysterisk glæde, da NKOTB lancerede deres andet album, og jeg var lige dér i det øjeblik til at se det.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Senere fik jeg mit eget tv. Og et barn. Og en VHS. Og en video med Toget Thomas, som til sidst var så slidt, at Poul Dissings stemme skvulpede rundt, som om man hældte vand ud over hans speak.
Til sidst var det sådan den skulle lyde, for at den lød rigtigt. Som børnetime.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *