Forunderlige verden #142

“Mor, hvem var egentlig min første far?”
Han sad ved siden af mig i solskin på trappen og prikkede til en død myre.
Først forstod jeg slet ikke, hvad han mente. Først efter et øjeblik gik det op for mig.
“Mener du ligesom de andre børn?”, spurgte jeg.
“Ja”, nikkede han. Myren lå stadig helt stille, så han begyndte nysgerrigt at pille lidt skidt af de snavsede tæer i stedet for.
Verden må være aldeles forunderlig, når man blot er halv seks, og vokser op som det eneste barn i familien, der kun har én far og én mor. ❤️
Forunderligt.
Forunderligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *