Forventning // Bekymring

Forventning – bekymring.
Det er den evige balance i mit sind, og det har mere end én gang spillet mig gevaldige puds.

 

Jeg tænker meget. Helt vildt meget. ALT for meget.
Jeg er et sindsygt refleksivt menneske, og normalt er det noget som jeg egentlig bryster mig lidt af – men det kan fanden fisme også være lidt af en hæmsko!

For tankerne stjæler mit liv.

Helt groft sagt. Men det gør de. I stedet for at leve liv, tænker jeg liv.

Og sådan har det været altid med mig. Med stress. Og depression. Og bekymringer til følge.

Men jeg øver mig. Hver eneste dag øver jeg mig i at være tilstede lige nu og her, og møde verden og livet lige dér hvor jeg er, og ikke om fem minutter eller for fem minutter siden.

Ja, ha ha. Det lyder bare helt vildt nemt, men det er bare overhovedet ikke en skid nemt.

Lige nu, for eksempel, sidder jeg foran min skærm og taster. Jeg tænker egentlig ikke over hvad jeg gør, men tænker fremad for at have overblik over det jeg skriver. Og så er jeg jo rent faktisk ikke tilstede eller nærværende – men er (igen) fanget af mine tankespind, der flyver afsted.

Det bliver jeg selvfølgelig nødt til, for ellers er det noget svært at skrive en tekst som bliver sammenhængende (bilder jeg mig ind? Måske sku man eksperimentere med bare at skrive i fuldstændig nærvær, og så se hvor det ender henne. Gad vide om man vil se en forskel??)

Mine tanker har det med at stikke af fra mig. Så flyver de afsted og hvirvler rundt, og jeg har mistet enhver kontrol med dem. Så bliver de både til minder om fortiden og forestillinger om fremtiden.

Og det mest skræmmende er, at det sjældent er de gode, kærlige minder eller de positive fremtidsforestillinger som mine tanker hænger sig ved.

Det er som regel alle de trælse minder de stander ved, hvor jeg selv synes jeg burde have handlet anderledes, tænkt anderledes, sagt noget andet.

Og på samme måde med fremtiden; i stedet for at tænke i muligheder vælger mine tanker altid at stoppe op ved bekymringerne og alt det jeg bør forholde mig til.

De vælter rundt, mine tanker – og ender altid med at synes helt vildt godt om at bo dér hvor bekymringerne gror.

Det hjælper mig at jeg ved det. For så kan jeg stoppe op, og fortælle mine tanker at de sådan set kan slå sig ned lige præcis dér hvor de har lyst, men jeg faktisk selv har tænkt mig at være positiv.

(Ha. Så kan de lære det!)

Men det er så hamrende svært, for jeg glemmer det hele tiden. Hver gang mine tanker hvirvler afsted, så glemmer jeg det. Måske er jeg heldig at jeg kommer i tanke om det, og kan skynde mig ‘hjem’, men det er godtnok ikke hver gang det lykkes!

 

I dag skal jeg til et ret vigtigt møde, som har ret meget med to familiers fremtid at gøre.

Mine tanker er allerede begyndt at køre i tomgang over alle de bekymringer der følger med – og selvfølgelig gør de det, for mødet og hele situationen handler om at have tryghed til at der ikke sker noget med dem man elsker højest af alle.

Og jeg kæmper en desperat kamp for at lade mine tanker hvirvle i fred, uden at det påvirker mig eller min mavefornemmelse.

Det går ikke klassisk godt, skal vi ikke bare sige det på den måde. Men det lykkes én gang i timen, og det er altså at foretrække end at det slet ikke lykkes.

Jeg kan enten vælge at være bekymret over den fremtid jeg skal aftale på mødet i dag.

Eller jeg kan vælge at se på det med forventning.

Mine tanker har valgt, de synes det er meget, meget bekymrende og er allerede begyndt at fortælle mig at jeg slet ikke engang kan finde ud af at komme ud af døren.

Men det er heldigvis mig der bestemmer, og jeg bestemmer at de tanker dér, de kan sådan set passe sig selv – så lang tid de hygger sig, er det fint nok.

Jeg skal altså til møde i dag, og tankerne må sådan set gerne komme med, det kunne jo være de fik lyst til at flytte et andet sted hen?

Og jeg tager afsted med god forventning i maven, og med håb for den fremtid der kommer til at berøre os alle.

Helligfrelst? Måske. Men man bliver jo nødt til at starte ét eller andet sted….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *