Fra Meggido til Antarktis #136


Freelanceliv, Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Inspiration / mandag, maj 21st, 2018

I et andet liv var jeg blevet biolog. Eller måske marinebiolog.
Så ville jeg have studeret bioluminescence og blæksprutter og muslingers livscyklus, og vandret omkring i waders og gravet efter liv i mudderbanker, foran måbende skoleklassser.
Eller også var jeg i det liv blevet arkæolog, og brugt 10 år som frivillig i Meggido, med kost og mejsel i de tidligste, svale morgentimer – på jagt efter endnu flere potteskår.
Eller også var jeg blevet kunsthistoriker og brugt årevis på at bevæge mig rundt i Toscana og studere de tidligste værker af Botticelli.
Det blev aldrig videnskaben der vandt mit hjerte, dengang.
Men min sult er med årene blevet så svær at stille, at mens jeg stilfærdigt lader mine hænder arbejde, så tigger mit hoved om at vide mere, og mere, og endnu mere.
Om udgravninger i Tyrkiet, om Den Sorte Død i Europa, om de italienske rennæsanncemalere, om Islands demokratiske system og historie og om geologien på bunden af det Arktiske hav.
Jeg samler på viden, uden helt at vide, hvad jeg skal bruge den til.
Men min nysgerrighed er på størrelse med et kontinent, og jeg stjæler mig til et hvilket som helst øjeblik, hvor jeg kan få lov til at dykke ned i den guldgrube af viden, som jeg aldrig gav mig selv lov til som ung – men som jeg ikke ville kunne klare mig uden nu!
Fra Meggido til Antarktis. Jeg vil gerne vide det hele, og det er sådan set bare for min egen skyld.
Jeg skal hverken være marinebiolog eller kunsthistoriker.
Men der er nu noget helt fantastisk nærende over at sidde her med garn i hænderne og se verden folde sig ud på min skærm.
Og det er godt nok. 🌍

(Visited 2 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *