Glimmer og fortrængte længsler

Hver morgen sidder jeg foran Ramasjang med BabyBob på skødet.

Han lader som om han er interesseret, men vi ved begge to at det udelukkende er for min skyld vi sidder der.

Vi ser nemlig ‘Cirkusliv i Savsmuld‘!

Jeg er fuldstændig forelsket og DYBT betaget af Signe Lindkvist!

Ikke nok med at hun har formået igennem efterhånden mange, mange år at lave sjovt, nærværende, aktuelt børnefjernsyn, der vel at mærke IKKE taler ned til ungerne, men faktisk rammer dem på den fede måde

– men hun er også bare så pæn at se på!

Signes rolle i cirkus-programmerne rammer mig et helt særligt ømt sted. Hun er cirkusprinsesse, og der er ikke sparet en øre på hverken glimmer, fjer eller palietter.

Hver eneste morgen trækker hun i et nyt sæt med guld og blonder og fjer, og jeg sidder herhjemme foran min skærm og sukker dybt og inderligt.

Hvorfor?

Hvorfor er det at jeg bliver så fascineret af hele hendes arsenal af blomsterbehængte pandebånd? Hvorfor er det jeg drømmer om at sy mig mindst fire forskellige kæmpestore, struttende tylskørter? Hvorfor er det jeg får lyst til at flå samtlige diademer og glitrende, overdimensionerede halssmykker ned fra hylderne i den nærmeste Glitter?

Jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Langt fra den eneste!

Kig dig omkring på diverse modeblogs, eller tag et smut ind på Instagram, hvor #Glimmeronsdag giver anledning til at iklæde sig alt der glimter.

Vi ELSKER glimmer. Vi er SYGE efter en hvilken som helst anledning til at stadse os lidt ud, give den lidt gas, pynte os med (lånte?) fjer.

(Glimmeronsdag er en IG-ting, som er opfundet af denne prægtige dame, der helt sikkert aldrig går ned på hverken højt hår eller glimmer! Jeg ved også at en anden prægtig dame laver glimmerradio!)

Jeg tror det er en generationsting!

Alle os med en alder der svarer til ca 30 år – plus/minus en 5 år på begge sider – vi går i frådemode, når vi ser tylskørter, fjerprydelser, leopardpletter og … ALT der glimter.

Vi var nemlig en hel generation, der voksede op i unisex-universet, hvor den eneste forskel på drengene og pigerne var farven på velourbuksedragten.

Vi havde allesammen lige langt hår, gik i de samme ensfarvede praktiske smækbukser, havde de samme fodformede sko på, og legede allesammen de samme lege, hvor alle skulle ha lov til at være med.

Vi mangler noget, tror jeg. Vi trænger til en ventil, hvor vi kan få lov til at lufte alle de prinsessedrømme som vi måske ikke fik lov til at leve ud, dengang vi var små. Ergo bliver det nu, med hiv og sving og alt det glimmer vi overhovedet kan nå at drysse ud over os.

Måske har Signe Lindkvist det på samme måde – hun har bare fundet et sted at kanalisere sit behov ud?

(Og hvor paradoksalt er det så i øvrigt ikke, at VI putter VORES unger i velourbukserne og de 70’er-retro tekstiler?)

I hvert fald sidder jeg herhjemme på gulvet med min savlende baby i skødet og fantaserer om guldkjoler og højt hår.

Måske nøjes jeg med et par ekstravagante øreringe en dag, hvis jeg tør. Måske får den fuld gas til den næste fest.

Men jeg vil ha blonder og tyl og glimmer vil jeg! Hvad med dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *