Onkel Otto – gratis strikkeopskrift på babycardigan

Onkel Otto strikkeopskrift
gratis strikkeopskrift babycardigan

Drømmer du om at lære at strikke? 
Den Sorte Strikkeskole er et online strikkekursus for begyndere. Lær at strikke – i dit eget tempo og med grundige trin-for-trin-vejledninger.

Gratis strikkeopskrift på babycardigan

Onkel Otto er en rigtig nem og hurtigt strikket cardigan.

Den strikkes oppefra og ned, frem og tilbage på rundpind.
I begyndelsen laver du raglanudtagningerne, indtil der er masker nok til både krop og ærmer. Og derefter strikker du ærmerne, én ad gangen.
Kroppens masker samles på rundpinden, og du strikker frem og tilbage indtil kroppens længde er nået. Til sidst samler du masker op langs forkanter og i nakken, og strikker kraven frem og tilbage.

 

Free knitting pattern (danish)Størrelser:
0-3 måneder/ (3-6 måneder) / 6-12 måneder

 

For at kunne strikke cardiganen skal du kunne:
Strikke ret
Strikke vrang
Tage masker ud
Strikke to masker sammen
Slå om pinden
Lukke masker af

 

gratis strikkeopskrift babycardigan


Du skal bruge:
Rundpind nr. 4 1/2
4 mærker til at markere raglan-udtagningerne
4 knapper

 

Garn:
Du kan fx. bruge:
Chunky Højlandsuld fra Garnudsalg.dk
Felted Tweed Aran fra Rowan
– eller et hvilket som helst andet garn, der passer med strikkefastheden.

 

Strikkefasthed:
16-18 masker = 10 cm

 

Sådan gør du:

Slå 28 (34) 40 masker op.

Bemærk, at på alle pinde skal den første maske tages løst af (dvs. ikke strikkes, men bare løftes fra den ene pind til den anden) + den sidste maske strikkes ret.
Hvis du gør det konsekvent på alle pinde, så får du en fin og ensartet kant.

Skuldre og overdel:

1. pind: (ret)

1 maske løst af, strik 2 (3) 4 ret, sæt et mærke, strik 5 (6) 7 ret, sæt et mærke, strik 12 (14) 16 ret, sæt et mærke, strik 5 (6) 7 ret, sæt et mærke, strik 3 (4) 5 ret.

2. pind: (vrang)
Strik alle maskerne vrang.
(Men husk nu alligevel at strikke den sidste maske – kantmasken – ret… 😉

Herfra begynder udtagningerne til raglan;
Strik glat frem og tilbage på pinden. På alle ret-pindende tager du 1 maske ud på hver side af hvert mærke. På alle vrang-pindende strikkes alle maskerne vrang.

3. pind: (ret)
Tag 1 maske ud ved alle mærkerne, samtidig med at du også tager 1 maske ud i begyndelsen og slutningen af pinden.

4. pind: (vrang)
Alle masker strikkes vrang.

5. pind: (ret)
Tag 1 maske ud ved alle mærkerne.

6. pind: (vrang)
Alle masker strikkes vrang.

7. pind: (ret)
Tag 1 maske ud ved alle mærkerne, samtidig med at du også tager 1 maske ud i begyndelsen og slutningen af pinden.

8. pind: (vrang)
Alle masker strikkes vrang.

9. pind: (ret)
Tag 1 maske ud ved alle mærkerne.

10. pind: (vrang)
Alle masker strikkes vrang.

11. pind: (ret)
Tag 1 maske ud ved alle mærkerne, samtidig med at du også tager 1 maske ud i begyndelsen og slutningen af pinden.

12. pind: (vrang)
Alle masker strikkes vrang.

13. pind: (ret)
Tag 1 maske ud ved alle mærkerne.

Nu har du 82 (88) 94 masker på pinden.
Gentag pind 12 og pind 13, 3 (4) 5 gange mere – indtil du har 106 (120) 134 masker på pinden.
Fortsæt i glatstrikning indtil dit arbejde måler 12 (13) 14 cm, målt fra nakken.

Første ærme:
Strik hen til det første mærke (som du tager væk), strik hen til det næste mærke (som du også tager væk) – dvs. 23 (26) 29 masker.
Strik nu glatstrik frem og tilbage over disse masker, indtil stykket måler 11 (13) 15 cm.
Strik nu 4 pinde ret, og luk alle maskerne af.

Andet ærme:
Bryd garnet, og strik videre på ryggens masker, indtil du kommer til det næste mærke (som du tager væk), strik hen til det sidste mærke (som du også tager væk) – og strik nu et ærme magen til det første, over disse 23 (26) 29 masker.

Kroppen:
Strik frem og tilbage over kroppens masker, indtil den måler 16 (18) 20 cm målt under ærmet.
Strik 4 pinde ret, og luk alle maskerne af.
gratis strikkeopskrift babycardigan

 

Kraven:
Saml masker op hele vejen langs forkanten og rundt i nakken. (Alle masker i kraven strikkes ret.)
Strik 4 pinde ret.

5. pind:
Strik indtil der er 20 (22) 24 masker tilbage på pinden, og vender dit strikketøj om.

6. pind:
Strik til der er 20 (22) 24 masker tilbage på pinden, vend.

7. – 12. pind:
Strik ret indtil 2 masker før den tidligere vendning – vend.

13. pind:
Strik 1 pind ret.

14. pind: (knaphuller)
Strik 2 (3) 4 ret, strik 2 masker sammen, slå om pinden – gentag dette yderligere 2 (3) 4 gange, og strik resten af pinden ret.

gratis strikkeopskrift babycardigan

 

Strik endnu 2 pinde ret, og luk alle maskerne løst af.
Sy ærmerne sammen, og hæft alle ender.

Tilsæt knapper og yndlings-syvsover, og voila!

 

gratis strikkeopskrift babycardigan

 

Alle kan lære at strikke

5 Comments

  1. Do you have the pattern for the baby cardigan in English? It is very cute and I would love to make it fro my grandson.
    Thanks.
    Charlotte Johnson
    cej5982@gmail.com
  2. Jeg er vild med dine opskrifter - de er nemlig til at forstå! Tak fordi du deler så gavmildt :-)
    Kh Betina

Comments are closed.