håndarbejdsundervisning for 100 år siden

Håndarbejdsundervisning for 100 år siden

Kan du huske det?

Timerne med symaskinekørekort og meget anstrengte retmasker – og en hel flok drenge, der altid gemte sig i skabet for ikke at blive opdaget?

Jeg husker selv hvor meget jeg afskyede de timer – og hvor svedige mine hænder altid blev af anstrengelse over de stramme masker på pinden.
Det er egentlig mærkeligt at jeg føler det fag er blevet mit (!) når den undervisning jeg mødte dengang overhovedet ikke talte til mig?!

Meget er sket med faget håndarbejde – bare siden jeg selv gik i skole. Og håndarbejdsfaget er vel nok dét fag, som har undergået den største transformation gennem tiderne.

 

håndarbejdsundervisning for 100 år siden

I den sammenhæng var håndarbejde et helt centralt fag – og timetallet var langt større i 1880’erne end det er idag.Håndarbejde har været et skolefag i mere end 100 år!
Faget blev indført i ‘børneskolen’ i 1880, og dengang var det kun pigerne der fik håndarbejdsundervisning.
Skolerne var ikke decideret opdelt i drenge/piger – ikke det jeg ved af, i hvert fald – men der var ingen tvivl om hvad drengene skulle lære, og hvad der var nødvendigt for pigerne at tilegne sig af viden!

Der var en grund til at pigerne fik så mange håndarbejdstimer; det handlede nemlig om at opdrage de små kommende kvinder til hvad ‘det gode kvindeliv’ burde indeholde.
Håndarbejdsundervisningen blev på ingen måde overladt til tilfældigheder, og minder ikke særlig meget om den undervisning som vores børn møder i vores nutidige børneskole:

Den kommende husmoder – altså de 8-14 årige piger, skulle lære alt det hun ville få brug for, når hun skulle stifte familie og have ansvaret for et hjem.
Strikning var helt central – og undervisningen foregik typisk efter store plancher, hvor den korrekte måde at strikke på var gjort tydelig ved hjælp af illustrationer.
Strikning var det første pigerne mødte i håndarbejdsundervisningen – man anså det nemlig for det ‘nemmeste’ at lære, da det kun krævede to pinde og en tråd.

 

håndarbejdsundervisning for 100 år siden

De små piger lærte at strikke strømper.
Strømper var uundværlige – eller, det vil sige de fik ikke lov til at strikke en hel strømpe før de kunne strikke både en fejlfri hæk og tå!

Det var vigtigt at strikkeprøven var en helt glat stof-flade, med helt ens masker! Pigerne skulle strikke mange helt ens masker – og fik ros, når resultatet var pænt, glat og ordentligt.

Maskerne blev i overført betydning brugt som et billede på pigernes kommende tilværelse som kvinde, mor og husmor – et billede på det korrekte kvindeliv.
Pigerne skulle opdrages til at tage sig af ‘de små ting’ i livet, de skulle lære at sætte en ære i nethed, pænhed – det blev oplært til at sidde stille, at opøve disciplineret tålmodighed og ordenssans.
Følelsesudbrud var forstyrrende, og datidens ‘hysteria’ var absolut uønsket – havde pigerne ikke styr på deres følelser og pænhed kunne de ende med at blive en ‘rendemaske’ – oh skam!

Pigernes liv blev gennem håndarbejdsundervisningen rettet ind mod en række af små ting der skulle tages vare på; lige fra det første strikketøj til kommende børn og børnebørn.
Det var ikke usædvanligt at småpiger strikkede babytøj og syede forklæder, alt sammen for at forberede dem på deres fremtid som husmødre.

 

Hvis du har lyst til at vide mere om håndarbejde gennem de sidste par hundrede år bliver du simpelthen nødt til at kende Minna Kragelund. Hendes bøger giver et fantastisk godt billede på den samtid vores formødre levede og åndede i.

 

(Visited 202 times, 1 visits today)

En tanke om “Håndarbejdsundervisning for 100 år siden

Der er lukket for kommentarer.