Published by Trine Kok on 20. juni 2013

Hæklet babytæppe i puff stitches

Puff stitches babyblanket

 

For 1 år siden sad jeg i en sofa og ventede og ventede og ventede.
Og mens jeg ventede hæklede jeg det fineste tæppe til ham den lille fyr, jeg ventede på.

Her får du opskriften på babytæppet i puff stitches

Teknikken tager kun et øjeblik at lære, men når først den sidder i fingrene er der ingen vej tilbage 🙂
Maskerne bliver store, puffede og bløde – helt perfekt at svøbe om den lille, fede baby da han endelig ankom!

Puff stitches babyblanket

 

Jeg lærte teknikken ved at kigge på dette klip fra youtube
Men der findes også sindsygt mange dygtige bloggere derude, som har lagt fremragende tutorials ud – fx denne vejledning fra The Puk Project

puff stitches

Garn: Silke/Uld-blanding fra Garnudsalg.dk – samt Alba fra BC Garn
Nål: Tæppet hækles på nål nr. 5 eller 5,5
Forbrug: Til mit tæppe har jeg brugt 450 g af den hvide uld/silke, samt 1 nøgle Alba
Mål: Tæppet måler ca 70 x 100 cm

  • Slå 70 cm op med luftmasker
  • Hækl puff stitches som i beskrivelserne ovenover – vend med 3 luftmasker.
  • Hækl række på række, indtil du har ca 90 rækker i alt – eller tæppet måler 100 cm.
  • Luk den sidste maske af, og hæft alle enderne.
  • Hækl en omgang puffstitches i kanten hele vejen rundt – brug gerne en lækker kontrastfarve

Puff stitches babyblanket

Puff stitches 

God fornøjelse med dit tæppe, jeg håber opskriften er til at forstå!
– hvis du får lyst til at vise noget af det frem , som du får lavet, så er du altid mere end velkommen til at lægge et billede ud på min facebookside, til inspiration for os andre (og selvfølgelig for at stille min vilde nysgerrighed 😉

 

Hvis du er mere til pinde end nåle, så er det på Den Sorte Strikkeskole det foregår:

#Bomuld#Hækle#Opskrifter#Silke#Tæppe

Comments

  1. Louise
    11. august 2015 - 10:41

    Hej ?
    sSuper flot baby tæppe du har lavet ? jeg har besluttet mig for at lave et magen til ? dog har jeg ikke hæklet før, så jeg er kun igang med at øve mig ? så nu kommer der et dumt spørgsmål, som jeg tror du har besvaret mange gange før, men skal lige være sikker ?
    Jeg har lavet en masse løkker – har lavet første række puff, skal jeg lave ekstra puff end i hvert hul? For ellers bliver det vel skævt? Og hvis det er de 3 ekstra du snakker om, hvor skal de så sidde henne? ? håber du kan hjælpe ?
    Endnu engang rigtig flot tæppe ?

  2. Mette
    10. juli 2015 - 18:55

    Er VILD med dit tæppe! Men kan ikke helt gennemskue kanten videre “opad” – laver du 3 luft masker hvergang du når for enden – eller? 🙂

  3. Anonymous
    9. oktober 2014 - 19:46

    Hej har du ideer til garn valg.. Ville gerne forsøge med noget garn der os nemt kan tåle vaskemaskinen ?

    • Trine Kok
      22. februar 2015 - 13:28

      Jeg tror jeg ville prøve at kigge på nogle af de lækre uld/bomuld blandinger derude 🙂
      De fleste af dem kan tåle en tur på uldprogram ved. 30 grader – men spørg hellere i garnbutikken, de kender meget bedre de forskellige kvaliteter
      Kh Trine

  4. Lise
    18. september 2014 - 4:28

    Hej Trine!

    Jeg er næsten færdig med at hækle dette fine tæppe, men har problemer med kanten. Når jeg hækler på det lange led, er det som om jeg enten laver for få eller for mange 🙁 Er det muligt at beskrive hvilke huller du hækler ind i, vil ikke have at tæppet bliver rynket!!!

    Håber du kan hjælpe – og mange tak for GOD inspiration 🙂

    • Trine Kok
      22. februar 2015 - 13:27

      Hej Lise
      Orv – så gik der lige hundrede år, inden jeg fik set din kommentar. Mon du stadig har brug for hjælp med kanten?

  5. Anonymous
    11. juni 2014 - 11:48

    Hej!
    Dette lækre tæppe vil jeg rigtig gerne hækle til min kommende niece/nevø, men jeg mangler dog svar på et ret væsentligt spørgsmål før jeg rigtig kan komme i gang. 🙂
    Efter første række når man skal vende, skal man da lave tre masker udover de 55 til at vende i, eller er de tre “vendemasker” inkluderet i de 55 masker?
    Kh. Ida! 🙂

    • Trine Kok
      23. juni 2014 - 7:42

      Hej Ida
      Tillykke med at du skal være (Hækle)-Tante 🙂
      Jep – de tre masker man vender med skal hækles ud over de 55 masker.
      Håber du får lavet et rigtig fint tæppe som du bliver tilfreds med
      Kh Trine

  6. Maja Nordtorp
    30. marts 2014 - 16:19

    Hej Trine:)
    Jeg er vild med tæppet! Det bliver mit næste projekt:)

    • Trine Kok
      23. juni 2014 - 7:52

      Tusinde tak, Maja – det vil jeg glæde mig til at se!
      Kh Trine

  7. Anne Sofie Bertelsen
    30. januar 2014 - 8:39

    Jeg har også lige et par spørgsmål 🙂 efter at have slået det ønskede antal luftmasker op, laver du så tre ekstra (dvs. laver det første puff stitch i 4. Maske fra nålen) Andet spørgsmål er om du laver en ekstra luftmaske mellem hver stitch, udover den du låser stinget med..

    • Trine Kok
      23. juni 2014 - 7:51

      Hej Anne Sofie

      Jeg er altså ked af jeg først får svaret dig nu – jeg har virkelige bøvlet med spam her på bloggen, og har først set din besked nu…
      Første svar: Ja, jeg laver tre ekstra masker (oven i de 55 jeg slog op, som definerer bredden på tæppet). Det bliver de tre ekstra masker, der bliver til det første på den næste pind.
      Andet svar: Ja, jeg laver en ekstra lille luftmaske mellem puffstitchene. Det gør det i øvrigt nemmere at fange ‘mellemrummet’, når du kommer til rækken oven over 🙂

      Håber du har fået svar på dine spørgsmål, og at det ikke er aaaalt for sent 😉
      Kh Trine

  8. Anonymous
    21. januar 2014 - 13:27

    Hej
    Det er så fint det tæppe, og jeg tror jeg bliver nødt til at kaste mig uf i projektet 🙂 Jeg har dog flere gange øvet mig i de puff stiches og jeg synes de driller.. Kan du huske om du brugte en hæklenål som var større end det der var anbefalet på garnnøglen? Og skal man hækle meget løst for at det bliver mest lækkert? Vil jo gerne have et lige så lækkert og puffet tæppe som dit 😀
    Venligst Trine

    • Trine Kok
      23. juni 2014 - 7:48

      Hej Trine

      Også undskyld til dig for det sene, sene svar. Der har virkelig været bøvl med spam her på bloggen, så jeg har simpelthen ikke set din kommentar før nu…
      Håber du stadig får glæde at mit svar til dig:

      Puffstichene kan godt drille lidt, især hvis man hækler dem i et garn som er lidt løs i det.
      Jeg brugte en nål nummer 5 (mener jeg?) til dette projekt – altså en lille smule større end beregnet til garnet.
      Der er nok desværre ikke andet for end at du må sætte dig ned med en god film og prøve dig lidt frem med det garn og de nåle du har, og øve dig indtil du får det til at se så lækkert ud, som du drømmer om 😉
      Sorry – ingen shortcuts her, beklager 😉
      Kh Trine

  9. Tina Ørskov
    16. januar 2014 - 9:20

    Hej..
    Helt fantastisk sødt tæppe du har hæklet.. Kan du sige præcis hvilken garn det er du har brugt – har søgt lidt rundt på garnudsalg.dk men er usikker på præcis hvilken garn det er du har brugt – og vil meget gerne prøve med den samme som du (det ser SÅ flot og “puffet” ud.. //Tina

    • Trine Kok
      23. juni 2014 - 7:45

      Hej Tina
      Undskyld det mega-sene svar (jeg har sådan døjet med spam her på bloggen, og jeg er bange for at din kommentar er druknet ét eller andet sted derimellem…)

      Det garn jeg har brugt forhandles desværre ikke længere – det var ellers SÅ fint og lækkert.
      Men jeg tror at du vil kunne få en lige så lækker og puffet effekt, hvis du hækler med det chunky højlandsuld, også fra Garnudsalg 🙂
      Bedste hilsner fra Trine

  10. randiosmann
    10. januar 2014 - 11:05

    Tak for den fine opskrift! Til stor inspiration!
    Jeg har netop færdiggjort mit eget tæppe og lagt billeder ud af det på min (nyopstartede) blog, naturligvis med et link til din opskrift 🙂 Håber det er okay med dig, ellers må du sige til! 🙂

    /Randi

    • Trine Kok
      23. juni 2014 - 7:44

      Dit tæppe er bare blevet rigtig, rigtig fint Randi – hvor ser det super ud med den blå kant!
      Kh Trine

  11. Mia Maia
    1. november 2013 - 20:16

    Hej
    Jeg er helt nybegynder og har kastet mig ud i det her tæppe og det går også okay – men er meget i tvivl når jeg skal vende – det går fint når jeg skal vende med 3 – men hvad gør du når du vender første gang, altså efter første række. Har prøvet med en “double crochet” (set i en video) – men tænker det kommer til at give mig problemer når kanten skal på? Vil du eventuelt prøve at forklare hvordan du vender? På forhånd tak.
    Mvh Mia Maia

  12. Katrine
    8. oktober 2013 - 16:13

    Hej

    Jeg skal i gang med tæppet i morgen…
    Er spændt på at komme i gang – er dog lidt forvirret over starten…
    Når jeg har lavet de 55 luftmasker… hvad gør jeg så… på tegningen ser det ud til at jeg skal ind i luftmaske nr. 8… kan det passe… har kigget video og anden vejledning, men synes det er lidt svært nu de hækler rundt, og jeg skal handle ligeud…

    Mvh Katrine…

  13. Katrine
    8. oktober 2013 - 16:05

    Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

  14. Anonymous
    8. oktober 2013 - 7:08

    Hej 🙂
    Jeg er gået i krig med dit flotte baby tæppe, men jeg kan ikke få de 55 m til at passe med at tæppet bliver 70 cm langt. Hvordan er løbelængden på dit hvide garn, og er det en alm. 5/5,5 mm nål du har hæklet det i 🙂

    • Trine Kok
      8. oktober 2013 - 7:13

      Halløj

      Jeg kender desværre ikke løbelængden på det hvide garn – det er fra http://www.garnudsalg.dk, og ikke noget han fører længere, så jeg kan ikke slå det op, desværre.

      Men – hvis de 55 m ikke passer med at blive 70 cm bredt – så kan du jo sagtens slå flere masker op, så det får den bredde du gerne vil have.
      I princippet kan du jo sådan set gøre det lige præcis så bredt som du ønsker dig, bare du slår masker nok op 🙂

    • Anonymous
      8. oktober 2013 - 7:30

      Mange tak for svaret 🙂 Jeg kan ikke rigtigt få mine puffstitches til at blive lige så “puffede” som dine. Men jeg prøver at slå flere masker op, og må prøve at lave puffstitches meget større 🙂

  15. Beinta
    21. august 2013 - 14:51

    Tak for dit svar 🙂
    Jeg har ikke købt noget garn endnu, men det ser jo nemlig super lækkert ud 🙂 Grunden til jeg overvejede Guanaco er egentlig fordi jeg havde problemer med at finde ud af helt hvilket uld/silke garn du havde brugt på garn.dk 🙂 Kan du evt huske navnet på garnet du brugte, for er ikke så rutineret til hækling, at jeg kan udtænke alternative lønninger, skulle det ende med at blive helt anderledes end forventet..
    Tak på forhånd, Mvh Beinta

  16. Beinta
    12. august 2013 - 19:48

    Super flot tæppe og god blog 🙂 ville man kunne bruge alpaca uld (guanaco fra garn.dk) i stedet for det silke/uld du bruger? I guanaco er der 100 gr pr bundt, tror du stadig jeg ville skulle bruge 450 gr? Håber du kan hjælpe 🙂

    Mvh Beinta

    • Trine Kok
      13. august 2013 - 5:56

      Hej Beinta – tak skal du have 🙂
      Jeg tror umiddelbart godt at du kan bruge Guanaco (hvor ser den i øvrigt megalækker ud?!)
      Det er jo altid en anden udregning man skal gøre, når det er et helt andet garn man bruger til opskriften.

      Jeg kan ikke lige på stående fod huske løbelængden på den silke/uld jeg har brugt, umiddelbart tror jeg dit garn er lidt tykkere end mit.
      Det betyder, at du nok skal lave puffmaskerne med 5 løkker i stedet for de 7, som jeg har gjort.

      Jeg tror at du på den måde får det samme puffede resultat med den næsten samme mængde garn.

    • Beinta
      16. august 2013 - 11:50

      Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

  17. Tanja Myhrvold
    7. august 2013 - 8:16

    Nej det giver perfekt mening! Er også sådan hun gør i The Puk Project – udfylder hver anden, og så hækler i mellemrummet i hver anden række.

    Mange tak for svar! 🙂

  18. Tanja Myhrvold
    7. august 2013 - 6:48

    Ih hvor ser det fint ud! Jeg er nybegynder, men synes det ser overkommeligt ud. Dog har jeg lige 2 spørgsmål:

    1) Hvor mange “løkker” lavede du før du trak den igennem? På tegningen ovenover er der 6, men i videoen (Crochet geek) hun 9 løkker.

    2) Når du har lavet en puff stitch, går du så direkte ned i næste luftmaske, eller springer du en over, eller? I The Puk Project springer hun en maske over, så der kommer mellemrum – men ser ikke umiddelbart ud til at du har mellemrum?

    Hilsen Tanja

    • Trine Kok
      7. august 2013 - 6:59

      Hej Tanja – ih, det glæder mig at du har mod på at kaste dig ud i et hækleeksperiment 🙂

      Jeg er klar over, at de to teknikker jeg linker til gør det lidt forskelligt.
      Jeg skal prøve om jeg kan forklare dig med ord, hvordan jeg gør:

      Når jeg har slået den første lange tråd af luftmasker op og vender, så hækler jeg puffmaskerne i hver anden luftmaske. Når jeg så vender igen, og skal bygge den næste (og den næste og den næste) række ovenpå hækler jeg puffmaskerne i de mellemrum der er opstået mellem puffmaskerne på forrige række.

      Jeg laver masker med 7 løkker på, inden jeg trækker tråden gennem dem allesammen.

      Giver det mening? Ellers skal jeg gerne lave et billed-indlæg, som viser dig hvordan?
      Kh Trine

    • Anonymous
      23. oktober 2013 - 9:07

      Hej.

      Man “lukker” puff-masken med en luftmaske – laver du så endnu en luftmaske inden den næste puff-maske??

  19. Hanne
    29. juni 2013 - 8:11

    Tusind tak 🙂 den er lige føjet til want to do listen

  20. GitteBlinkilde
    20. juni 2013 - 20:30

    Hvor er det smukt. Har lovet at lave et babytæppe, og tror lige at dit er sagen 🙂

  21. Nola
    20. juni 2013 - 10:20

    rigtig flot. Får helt lyst til at hækle og tror at det er en opskrift selv jeg kan finde ud af 😉

Comments are closed.