Hank & Betty #162

Der er noget, der er skrællet af.
Der er i hvert fald noget, som er blevet tydeligere for det blotte øje.
Ikke et lag ovenpå. Men nok snarere et lag dybere.
Jeg har altid vidst du havde det, selvom du sjældent har skiltet med det. Måske har du også selv?
Du har vist mig det før – i glimt, med stor tillid og stort mod.

Det er ikke noget man kan tage på. Det kommer indefra.
Brænder sig igennem huden fra indersiden, og smitter af på det, du rører. Mig, du rører.
Jeg joker og kalder det din indre badass, der vil ud. Du joker tilbage og siger, at du altid har været en badass, men at du bare er begyndt at bære det udenpå også.
Og pludselig så står du bare der, og står i dig selv, med så stor ro – og det der kække blink i øjet, der bare smelter mig. Hver gang.
Jeg ved kun alt for godt, at jeg ikke skal bestemme, hvor din kurs skal føre dig hen. Vi har hver vores bagage med, og det er som det skal være.
Jeg er bare stolt og glad over, at jeg må få lov til at være med. Stå ved din side.
Jeg er din, og du er min. Vi er så stærke hver for sig. Vi er så skrøbelige hver for sig.
Men sammen… sammen kan vi alt! ❤️

No Comments

    Leave a Comment