Havetyper – Paradis eller slagmark?

I Svigermamas kolonihave ligger bøger og blade jeg aldrig ville åbne eller bladre i, hvis ikke det var fordi jeg nu tilfældigvis sidder hér i regnvejr.

Især én artikel har fanget min interesse: en sociologistuderende skrev i 2004 speciale om havekultur, fordi hun undrede sig over hvorfor haven stadig er så interessant for mange mennesker – selvom den faktisk ikke længere har økonomisk værdi overhovedet. Hun nåede frem til, at havemennesker kan deles op i 4 generelle typer, med hver sin instilling til haven: Nusserne, Ordensaktivisterne, Øko-Romantikerne og Slapperne.

Nusserne ønsker sig balance og harmoni i deres have, farver og æstetik skal helst hænge sammen. Deres haver skal helst være naturlige, og det er selve arbejdet i haven der trækker i dem – processen er en vigtig del af haveprojektet. De kan godt finde på at bruge lang tid på havearbejde, og er nok det man betegner som garvede havefolk. Det vil eksempelvis ikke være spor besynderligt at en Nusser har havebøger liggende på sengebordet. Deres viden om planter og havekultur er stor – Søren Ryge er fx en klassisk nusser. Nussere HADER havenisser og andet unaturligt tingeltangel som de synes er håbløst sentimentalt og opblæst.

Hvis der er noget Nusserne ikke forstår, så er det Ordensaktivisterne, som Nusserne synes er temmelig hysteriske og har afsindig dårlig smag.

Ordensaktivisterne ønsker sig for alt i verden at der er orden i haven, især kampen mod ukrudtet bliver prioriteret højt. Ukrudt er en skamplet, og andres mening om deres have er vigtigt for ordensaktivisterne. De synes at blomster er smukke, men helst ikke hvis gevæksterne bliver for uens eller hænger og dasker. De er ambitiøse havemennesker og bruger temmelig lang tid i deres have, de har viden og kræfter til at holde styr på naturen. Ordensaktivisterne blander gerne forskellige stilarter og materialer, deres haver indrettes så der kan være plads til mest muligt; figurer, terasser, bede, nyttehaver, vandarrangementer mv. En ægte Ordensaktivist vil aldrig rynke på næsen over en japansk have foran et gammelt bindingsværkshus!

Ordensaktivisterne kan ikke fordrage at nogen bare lader stå til, og de har svært ved at forstå Øko-Romantikerne, som de synes er alt for uordentlige.

Øko-Romantikerne ønsker sig mest af alt bare frihed til at spire og gro, og på samme måde med deres haver, ingen skal trække normer ned over hovedet på dem. Øko-Romantikerne holder af det enkle og stilrene, men har ikke tid nok eller særlig meget erfaring med haver. Øko-Romantikerne synes ukrudt er helt ok, de foretrækker vilde planter og gamle træer. Hvis det bliver for friseret er det kedeligt. Øko-Romantikerne synes alle haver burde dyrkes økologisk. De er ikke erfarne haveejere, men har typisk overtaget en gammel have som de bruger som ‘friheds-station’, et gemmested i hverdagen. Øko-Romantikerne er individualister og de bryder sig ikke om at deres have ligner alle de andres.

Slapperne vil bare gerne have fred. For dem er fordelen ved haven, at der er længere til naboerne end i lejligheden. Det bedste ved haven er at sidde og slappe af – og Slapperne tænker sjældent på haven uden for sommerhalvåret. Sådan noget med at dyrke sine egne grøntsager er ikke umagen værd, det kan ikke betale sig. Slapperne bruger lige så megen tid i haven som Nusserne, men tiden bruges på afslapning, fx foran grillen eller i hængekøjen. Slapperne er også den gruppe der har de mindste haver. De ønsker sig hverken drivhus eller højbed, men synes at haven gerne må se pæn ud, og deres arbejdsindsats i haven rækker lige akkurat til nyslået græs.

Nu er det jo generaliseringer så det basker, men alligevel… Jeg er ikke et sekund i tvivl om hvilken gruppe jeg tilhører!

Hvem er du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *