Highfive Friday 10/17

 

Glædelig fredag, derude.

I denne uge har jeg især været temmelig optaget af en podcast-serie fra BBC, der fortæller hele verdenhistorien, ved at gennemgå 100 forskellige objekter. Den er virkelig spændende, og kan klart anbefales!
Jeg har valgt et afsnit ud til Highfive Friday – en ny tradition, som jeg glæder mig meget til at sætte i gang.

 

  1. Dürers Rhinoceros’ 
    Podcast! Selvfølgelig bliver der nødt til at være en podcast på listen.
    Fortællingen handler om et billede af et næsehorn.
    Men for det første er det ikke et hvilket som helst næsehorn – det er nemlig det første næsehorn, der får lov til at sejle mod Europa. Og for det andet, så er det et billede af et næsehorn, med en helt særlig fortælling.
    For ser du, kunstneren Albrecht Dürer havde nemlig aldrig selv set næsehornet. Til gengæld ejede han én af Europas første trykkerier.
    Og det kom til at betyde en verden til forskel for Europas viden om Afrika. Helt bogstaveligt!
    Lyt til afsnittet her
     
  2. “How to hand color a black and white photograph”. 
    Kan man helt forstå, at der rent faktisk stadig bliver arbejdet med billeder på den måde?
    Jeg bliver næsten helt rørt over at kigge på det. Så grundigt. Så fint. Så inspirerende!
  3. Acne-genser
    Jeg har slået op til endnu en Acne-genser. Jeg ELSKER den model. Den er så tæt på at være verdens bedste raglan-trøje, og jeg har allerede slidt den første i stykker.
    Selvfølgelig kan jeg ikke finde ud af at gøre det som står i opskriften, så jeg strikker den på pind 4 i noget superlækkert uld/silke-garn fra Garnudsalg.
    Men opskriften ligger gratis her, hvis du får lyst til at prøve kræfter med den.

 

  1. Crowdfunding af min strikkebog. 
    Ok, ok. Det er ikke ligefrem noget, som andre har inspireret mig med i denne uge.
    Men jeg har den vildeste optur over, at vi er så tæt på mål. SÅ TÆT PÅ!
    Jeg kan ikke gøre for det, men jeg er inde og tjekke status mindst 2 gange om dagen. Det er så vildt, og jeg glæder mig så meget til den bog skal ud i verden!
    Tjek det ud. Det er simpelthen det BEDSTE! 
  2. Det her nummer….
    Wow. Gåsehud. Bare wow….

 

God, inspirerende weekend.
Kærlig hilsen Trine

 

 

  • No products in the cart.