Historien uden start og uden ende #26

Det var ikke meningen, at hun skulle se den. Det var hun helt sikker på!
Men hendes vask i køkkenet gik i stykker, og hun anede ikke hvad hun skulle stille op. Og selvfølgelig kom Jørgen og hjalp hende. Det gjorde han altid.
Han bukkede sig ind over vasken mens han smøgede ærmerne op.
Det var derfor hun så den.
Der på hans arm. Skjult under det lyseblå skjortestof.
Det var kun et glimt, men hun var helt sikker på, hvad hun havde set. Det var et anker!
Jørgen havde ikke bemærket hendes blik. Han baksede koncentreret med afløbet, hans mund var en sammenkneben smal streg.
Hvorfor har du et anker på din arm?, spurgte hun henkastet med tilbageholdt åndedræt.
Hun vidste ikke hvorfor hun vidste det. Men hun vidste bare, at det anker var vigtigt. Sirlige, ordentlige Jørgen. Ulastelige Jørgen. Punktlige Jørgen. Ham, der ellers aldrig gjorde noget som helst spontant.
Hvad lavede det anker på hans arm?
Luna spurgte ham igen. Og igen lod Jørgen som om han ikke hørte hende… ⚓

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *