Hit med brækspanden

*ørle ørle* ud over det hele. Panisk angst, og paniksved. Sceneskræk, lampefeber, grådlabil tænderskæren og kæderygning… Det eneste jeg har lyst til er at kravle tilbage under dynen og vente på det blive efterår igen!

Skal tale med The Fab. Dr. T idag, og bliver (som sidste og forrige gang) ramt af kæmpestor angst for at skulle tale med et fremmed menneske, og – underligt nok? – af skyldfølelse for at jeg ikke opfører mig som en ‘rigtig’ depressiv.

Passer ikke engang ind i min egen fordom om hvordan man skal ‘være’ når man er sådan én som mig. Passer ikke ind i mit eget liv.

Føler mig som om jeg er kommet til at tage noget tøj på, som er 4 numre for småt, og som overhovedet ikke kan passe, fordi min pukkel på ryggen er i vejen….

Hvis vi skal lege ‘lorteliv’ i dag, så vinder jeg!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *