Hjælp, jeg er en feriesnob

Og så skete det igen…

‘Nogen’ har glemt at det er sommerferie lige om lidt, og det betyder at ‘nogen’ igen i år ikke har en eneste plan…

Hjælp? Er det overhovedet forsvarligt at en trebørns-familie sætter sin lid til en tids- og planlægningterrorist som mig?

Jeg ved simpelthen ikke hvad det er med det der sommerferiekoncept, som jeg ikke har fattet.

Jeg husker min barndoms somre med telt-ture, sene nætter med bål og guitar, leg, leg, leg… – og rejser.

I virkeligheden er der lidt af et paradoks i dét der med rejserne fra min barndom, for min mor var enlig mor og havde ikke meget at rutte med – men alligevel husker jeg det som om vi altid var i udlandet på ferie?

Ved en hurtig gennemgang kan jeg da huske både Venedig (op til flere gange), Kreta og Rom.

Jeg mener det faktisk helt seriøst; jeg synes man som voksen har en vis form for forpligtelse i forhold til at bidrage til sine børns viden og oplevelser af verden.

Sådan husker jeg det selv – selvom ingen ville få den 15-årige Trine til at indrømme at Rom var fed!

Hvad gik der galt?

Jeg tager sgu ikke mine unger med ud at rejse. Heller ikke i år.

Mine unger har været vidt omkring og set deres andel af verden; Italien, Portugal, Sverige…

Så de skal såmænd nok vokse op med en bevidsthed om at der findes andre steder i verden end deres mors lille navlepillende baghave. Men til andres fortjeneste…

Fx har mine unger en fantastisk Farmor, der inviterer sit 10-årige barnebarn ud og rejse – hvor barnet selv må vælge destination. Ældsteknægten drog til Rom, Mellemknægten var i Portugal – og yngstetøsen insisterer på at hun vil til Lalandia når det engang bliver hendes tur.

Godt for dem, at de har en Farmor der kan finde ud af den slags!

Jeg vil vildt gerne ud og rejse, og jeg vil vildt gerne ud og rejse med mine børn. Der er så sindsygt mange steder og så vanvittig mange fortællinger der bare ligger og venter på at blive opdaget.

Men jeg må vist indse, at jeg ikke ved hvordan man gør?

Jeg tror sgu jeg har alt for høje forventniger til hvor tilpas afslappet og henkastet lækker-kulturel sådan en ferie skal være, til at jeg selv kan sætte den i scene.

Sjovt nok har jeg aldrig nogensinde overvejet charter.

Hjælp? Jeg er en feriesnob?

Det er sgu da derfor de her ferier altid kommer til at blive i hyggelige baghaver og ikke ude i den store rivende malstrøm af Virkelig Verden.

Jeg vil åbenbart hellere holde en fredsommelig have-ferie, hvor jeg ved hvad vi har at forholde os til – end at pukle afsted på en ferie, hvor vi (læs: jeg) alligevel nok ender med at blive skuffede over at der ikke var museer/ensomhed/autencitet/får/egnsretter nok.

Ej. Helt ærligt. Jeg er en fucking feriesnob? What to do?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *