Hjælp – jeg har fået PEST!

Hjælp – jeg har fået PEST!

Prøv at forestille dig, at du vidste du kun havde 3 måneder tilbage at leve i.
Nej vent – 3 måneder er måske endda lidt højt sat…

Prøv at forestille dig, at du har 3 uger tilbage at leve i. 

Hvordan ville du reagere?

Ville du gå i chok og bruge resten af din tid på at fortvivle og hulke over alt det, som du ikke fik nået, eller alt det, som du ville være bange for at miste?

Eller ville du gribe penslerne, og male som en besat?

Ej, undskyld.
Det er altså en ret morbid måde at starte dagen på.

Men det er altså bare fordi jeg har fået pest!


(“Triumph of Death” – Palermo. Malet ca 1450 af ukendt kunstner.)

Altså. jeg har ikke fået rigtig pest, vel.
Men jeg har fået pest på hjernen!

Sagen er den, at jeg ‘kom til’ at gennemføre en hel forelæsningsrække – om Den Sorte Død, som hærgede Europa i 1348 og årene frem.
Og nu har jeg fået pest på hjernen.

Jeg kan nemlig ikke lade være med at spekulere over lige præcis det spørgsmål, jeg stillede dig i starten af den her mail:
Hvis det var mig – ville jeg så fortvivle i afmagt – eller ville jeg desperat forsøge at sætte et aftryk og fortælle min historie, mens tid stadig var?

Jeg ved det ikke!
Af gode grunde – for jeg er ikke blevet presset på den måde i mit eget liv, så jeg har selvfølgelig ingen erfaring at trække på her. Og tak for det!

Men tanken fascinerer mig – for den sætter det helt eminent på spidsen.

Vi bliver ikke presset til det yderste i vores moderne verden.
Vi har ikke brug for at fortælle og nedfælde vores unikke fortællinger mere.
Ikke på den måde, som det var nødvendigt i 1348, da døden væltede ind over hele kontinentet, og med et snuptag fjernede en kæmpe portion af de mennesker, som besad viden om, hvordan samfundet fungerede.

Mere end halvdelen af alle de mennesker, som vidste noget om religion, videnskab, politik og kunst – de forsvandt bare. Og den unikke viden de besad – den forsvandt med dem.

På mange måder var det startskuddet til at hele oplysningtiden kunne tage sin begyndelse – der blev simpelthen nødt til at være nogle, der tænkte nye tanker.
Men det var fordi de blev presset til det.

Jeg siger ikke, at vi skal have pest igen.
Og jeg siger heller ikke, at jeg tror vi skal presses til det yderste, før vi kan skabe mesterværker og revolutioner (store som små).

Men i en noget mindre målestok, så har kreativiteten godt at blive truet lidt på livet. 

Gad i grunden vide om han tænkte over det – den ukendte kunstner, der står bag freskoen i Palermo (herover)?
Måske stod han med penslerne i hånden og kunne mærke døden ånde ham i nakken? Eller måske blev han nødt til at opfinde sine helt egne teknikker, fordi ingen andre var tilstede til at give håndværket videre?

Du ved ting, som kun du kan give videre til din tid og den verden du lever i!
Du ikke holde det for dig selv – du SKAL skabe dig og give det videre.

Og du behøver altså ikke vente med at gøre det til du får pest!
Ok?

(Visited 46 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *