Hjertefest

  

 

VELKOMMEN indenfor på Hjerternes Fest, hvor det er mere end blot tanken der tæller.

På Hjertebloggen kan du allerede nu se, hvordan gaverne er begyndt at rulle ind! (yey)

I venstre side af bloggen kan du se de fem gavebunker, og for nemhed skyld kan jeg da lige fortælle at der er

Bunken af sølv, til alle de juleskønne 

Den røde bunke, til alle dem med ægte julehjerter

Guldbunken, til de juletossede

Den grønne bunke, til dejlige julebørn

Gran-bunken, til de nisseløjerlige

På bloggens forside kan du se gaverne, efterhånden som de ruller ind – og i de forskellige bunker kan du se, hvad du samlet kan komme til at vinde.

Vi kan ikke modtage donationer, og dermed lodder i konkurrencen endnu. Vi venter stadig på donationssiden fra Mødrehjælpen, men indtil da kan du nyde de mange lækre gaver eller gå på opdagelse hos de forskellige gavegivere – jeg lover dig, der er en blog eller to du garanteret ikke kender i forvejen som du får lyst til at smovse lidt i.

Og så til noget af det lidt mere praktiske:

Hvis du har lyst til at give en gave til Hjertefestens giveaway skal du gøre sådan hér:

Tag et billede af den gave du gerne vil give – skriv en kort beskrivelse af gaven – skriv et link til din hjemmeside, blog eller netshop – og send så hele herligheden til

hjertemail@gmail.com

Vær opmærksom på, at når du giver en gave forpligter du dig også til at sørge for at gaven bliver sendt afsted, når vinderen er trukket!

(He, PostDanmark som sponsor til portoen??? Ikke en dårlig idé! Nogen der har lyst til at forsøge sig med at overtale dem?)

De to hjerte-fest-logoer er dine til fri disposition. Smid dem gerne alle stede du har lyst til, hjælp os med at plastre hele blogland til i hjerter og links til hjerternes fest.

SAMMEN KAN VI FLYTTE BJERGE, og sammen kan vi varme hjerter.

Er det ikke en rigtig dejlig følelse at vide, at vi rent faktisk kan gøre en forskel? Jeg håber vi kan.

Lad os hjælpes ad med at gøre dette til noget som bliver den største fælles begivenhed Blogland nogensinde har set.

Fordi vi er sammen kan vi alt!

Jeg ønsker jer alle en fabelagtig, varm og glad dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *