strikket ræv

Hold nu op, det er åndsvagt!

 

Hvad er det nu man siger?
Når man har en ræv bag øret – er det så ikke, hvis man er sådan lidt snedig?

Jeg har ikke en ræv bag øret, men tilgengæld har jeg én på pindende.
Og snedig – det kan man godtnok ikke påstå, at jeg er.

Jeg strikker ræven i det fineste, lækreste kashmir-garn. Dueblåt og helt blødt.
Perfekt til en lille mørkøjet lækkerhaps, som fortjener at blive pakket ind i det bedste jeg kan finde til ham.

Det er det dyreste garn, jeg nogensinde har købt.

Faktisk har det været så dyrt, at jeg (og hold nu fast) har gemt på det i 18 år!!

Ja. Du hørte mig.
Det dueblå kashmir har ligget i min skuffe og ventet på at blive brugt siden jeg købte det i 1997, da jeg første gang arbejde i en garnforretning i Lyngby.
Det var det læk-re-ste garn, der overhovedet kunne opdrives på det tidspunkt.
Og pissedyrt.


Det er helt grotesk, at jeg aldrig har fået brugt det til noget. Jeg ved faktisk ikke engang længere, hvorfor jeg ikke strikkede noget af det dengang. Eller for 10 år siden. Eller 2?
I løbet af de 18 år har jeg endda nået at flytte….hmm…  1 – 2 – 3 – 4 – 5 … 6! gange!

Hold nu op, det er åndsvagt?

Hvorfor i alverden skulle jeg dog købe noget mega-dyrt og mega-lækkert garn
– for bare at pakke det ned i flyttekasser 6 gange, og ikke-strikke med det i 18 år?

Det er jo hovedrystende åndsvagt…!

Nå.
Men nu bliver den dueblå nemesis til en Rævestreg til sødeste fætter Hugo. Jeg glæder mig til at forære en gave væk i det lækre, lækre garn.
(Opskriften finder du i øvrigt lige her)

Der er nu kun 5 dage tilbage, inden Den Sorte Strikkeskole ryger op på fuld pris.

Lad nu bare være med at vente 18 år, ik. Det ville være åndsvagt.

Kærlig hilsen Trine

(Visited 516 times, 1 visits today)