Vil I se, hvor jeg sidder og arbejder?
Det er hér blogindlæggene bliver til – og hér, hvor strikkeopskrifterne bliver renskrevet.
Det er også her jeg sidder, når jeg laver alle de der usynlige ting, som også er en del af mit (crazy) arbejdsliv. 🙂
Lyset er så skønt, her i min lille krog, og jeg synes efterhånden jeg er ved at få ‘boet mig ind’.
Det er ren luksus at have et hjørne for mig selv, som kun er mit. Her kan jeg læse, prutte, strikke, plabre, skrive, rode og arbejde lige så tosset jeg vil.
Broderiet i rammen er en gave fra Maria – en lille reminder om at udfordringerne dukker op, fordi vi er klar til dem, og fordi der venter noget STORT på den anden side af alle forhindringer.
De dage, hvor det er svært at trække sig selv op ved hårrødderne og opfinde sig selv igen (og igen og igen og igen – for sådan er det altså også at være selvstændig!) – så hænger den heldigvis lige der, og gir’ mig et los bagi.
Det smukke, smukke print med garnnøglet er en gave fra Hanne – Den er SÅ fed, og jeg blev simpelthen så overrasket, og helt rørt, da den lå til mig i postkassen en dag.
Nu hænger den også herinde og pynter.
Jo, jeg er sgu blevet ret godt tilfreds med mit lille hjørne-kontor – det er inspirerende og personligt.