Hudløs

Lige nu står dagene stille.

Jeg får ikke skrevet på mit manuskript som jeg havde aftalt med mig selv.

Jeg får ikke tænkt og skrevet store forkromede tanker på min blog.

Jeg passer mit arbejde, hygger mig og kører bagefter hjem og er stille.

Jeg får ikke syet eller strikket som jeg plejer.

På tirsdag er det 1 år siden min far døde.

Tankerne fylder mig. Ikke skidt. Men stille.

Engang for ikke så forfærdentlig længe siden, jeg husker ikke præcis hvornår, stod jeg midt om natten alene i min lillebitte have og røg en af de forbudte smøger. Jeg stod med hovedet vendt mod himlen og mine tanker fløj afsted, deropad, da et stjerneskud pludselig trak et strålende spor hen over himlen.

Forskrækket og bevæget sendte jeg tvivlende og taknemmelige tanker til min far – og i det samme strøg endnu et stjerneskud lysende klart hen over nattemørket.

Nu behøver jeg ikke flere stjerneskud.

No Comments

    Leave a Comment