Hveranden uge…

Hveranden uge har en anden tidsregning.

Det er de uger, hvor børnene er nede i den anden ende af byen, i den anden ende af deres liv, i den anden halvdel af deres forældres kærlighed.

Tiden går langsommere når de ikke er her. Jeg savner dem!

Uanset hvor garvet man bliver er det simpelthen bare ikke meningen at man ikke skal være sammen med sine unger.

Det er naturstridigt, det er hvad det er.

Og samtidig ved jeg, at det er lige præcis sådan det skal være. I deres liv. Og i vores liv. Og i mine børns fars og hans families liv.

Jeg vil ikke lave det om. KAN ikke lave det om. Synes ikke det skal ændres spor.

Mine børn har aldrig set mere harmoniske og lykkelige ud, og det er der en grund til.

Og jeg savner dem – for jeg er deres mor, og det er sådan noget mødre gør.

Men jeg er blevet bedre. Til at håndtere mine uger, hvor tiden er en anden.

Og jeg nyder især mine torsdage – efterhånden som klokken nærmer sig eftermiddag, og vi om lidt bliver invaderet af skoletasker og halvspiste madpakker, kæmpe armbevægelser, kaos og latter.

En uge med en anden tidsregning kan blandt andet se sådan her ud:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *