Hverdag #181

Og så er der de der dage, hvor jeg intet får udrettet, fordi min hjerne hvirvler tumultagtige omkring, og forsøger at skelne alle hans ord og tanker fra mine egne, i et desperat forsøg på at agere både nærværende voksen og nærværende selvstændig.
Det er ikke lykkedes de foregående år. Det kommer heller ikke til at lykkes i år. Jeg har insisteret på, at vi i år skal!! holde to ugers ferie – uden arbejde. Men der er stadig længe til, og imens jonglerer jeg rundt med alle de forkerte bolde.
Er det lidt forkert allerede at være træt af ferie?
Allermest elsker jeg hverdagen. Forudsigeligheden. Vanerne. Friheden til at bryde stilheden, når det passer os.
Jeg savner hverdag. Lidt. Det bliver en lang juli…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *