Hvidt støv for øjnene #59


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe, Sorg / søndag, februar 25th, 2018

Jeg vidste jeg havde glemt nøglen. Alligevel rodede jeg i min taske. Panisk.
Jeg har en nøgle, sagde hun.
Ironisk nok at hun har en nøgle, nåede jeg at tænke i min drøm.

Den passede perfekt i døren.
Jeg gik først ind.
Alle rum stod fuldstændig som vi havde efterladt dem. Som om nogen var flyttet derfra i al hast, men havde efterladt en masse møbler, de ville komme og hente senere.

Der lå et tykt utydeligt lag hvidt støv overalt. Hvidt støv over det hele.
Tyst.
Mine øjne havde svært ved at fokusere. Det hvide blændede mig, jeg kunne ikke stille skarpt. Der var helt stille.

Jeg gik rundt fra rum til rum. Rørte ved overfladerne og satte spor i det tykke lag af gammelt, hvidt støv.
Der stod en masse ting i de mange rum. Jeg havde glemt dem, men det kom tilbage nu.
En hel masse flettede kasser i køkkenet. I et stort rod. Jeg trak én af dem ud. Den var tom. Som forventet.
En kæmpestor skænk midt på gulvet i stuen. Den så helt malplaceret ud, som den stod der alene. Som et forladt dyr. Måske var det meningen vi skulle have været tilbage og hente den.

De to andre gik rundt i huset lige bag mig. De var overpraktiske og begyndte at rydde op. Det irriterede mig. Selvom jeg nåede at tænke, at sådan er mødre, og de ville bare hjælpe.

Jeg åbnede et vindue. Lænede mig op ad vindueskarmen og kiggede ud af et vindue uden udsigt.
Luften var trykket og tung og hvid af støv.
Jeg trængte til ilt.
Jeg vidste jeg skulle blive her for en stund.

(Visited 26 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *