Iskold #2


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Skrivekløe / mandag, december 25th, 2017

Jeg elsker den måde gaderne er helt øde og stille.

Helt stille. Helt øde.
Fuldstændig for mig selv vandrer jeg gennem den tomme by.

Der er ikke et øje at se. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Julelysene står tændt i alle forstadshaverne. Funklende. Elektriske. Lys på ræd og række Som små dresserede stjerner, der lydigt har stillet sig på ræd og række – i have efter have efter have. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Men ikke et øje at se.
Ikke en dør, der smækker. Ikke en hund, som gør. Ikke en eneste bil, der gasser op og drejer om hjørnet, bort. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

I husene kan jeg se juletræer. Alt står klar. Mad på komfurene. Tallerkener på bordene. Lys i stager. Pynt på træet. Gavepapir og flitterstads. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Men ikke en eneste fladtrykt næse mod det kolde vindue. Ikke én spinkel barnestemme der kalder utålmodigt.
Gennem gaderne vandrer jeg. Her er ikke en sjæl. Ikke én.

Som om alle i hele verden forsvandt på én gang på grund af en eneste vidunderligt dødbringende virus…

 

 

(Visited 13 times, 1 visits today)