Jeg er kunstner #129

Nogengange ville jeg sgu ønske jeg bare var revisor!

Én af de ting, jeg synes er allersværest ved at være selvstændig er, at der ikke er særligt mange, som rent faktisk forstår, hvad jeg laver.

“Jamen, jeg arbejder med kreativitet”, siger jeg til dem.
“Jo jo, det ved jeg”, siger de så – “men hvad er det helt præcis du laver?”

Og så ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til dem. Og slet ikke, når de stiller det næste spørgsmål, som 10 ud af 10 gange er;
“Nå, men kan du leve af det?”…

Nogengange ville jeg sgu ønske jeg var revisor. Så kunne jeg fremvise nogle helt konkrete resultater; “Se – tal i kolonner, som giver et facit”.
Verden kan godt lide facits. Åbenbart.

Men jeg er ikke revisor. Og jeg laver ret sjældent nogetsomhelst, som kan være i en kolonne.

For det meste er det ok, at de ikke forstår hvad jeg laver. Det vigtigste er sådan set, at de forstår hvorfor jeg brænder!!
Men indimellem så rammer det mig i mellemgulvet. Især når det er de allernærmeste, som ikke kan se det.
Så føler jeg mig helt alene, og kommer enormt meget i tvivl om jeg overhovedet betyder noget. Om det betyder noget, det jeg gør – hvis det ikke er til at forstå?!

Det er derfor det bare overhovedet ikke er svært længere. Det der, med at kalde sig kunstner.
For vi forventer hverken logik eller resultater fra kunstnerne.
At være kunstner er mit pusterum fra at skulle præstere. Mit lille ‘helle’ fra at skulle forklare mig. Jeg behøver ikke forklare en disse, når jeg er kunstner.
Når jeg nu ikke er revisor 😉

No Comments

    Leave a Comment