Jeg gider ikke lade som ingenting

Det handler om balancen mellem det professionelle liv – og det personlige.

Hvordan kan man både skrive en (tiltider temmelig sårbar) personlig blog – og samtidig opretholde en professionel blog og virksomhed, hvor det handler om at signalere overskud og sende alle de rigtige ‘køb mig’-signaler?

Jeg ved det ikke.

Jeg ved bare, at jeg stadigvæk har det fuldstændig på samme måde, som jeg altid har haft det.
At jeg ikke kan gøre tingene halvt.
Jeg KAN simpelthen ikke finde ud af at holde de to sider af mig adskilt; hverdagsjunkien og strikkejunkien.

Hvis man nu var en lille smule klog på alt det der med at være selvstændig og iværksætter, så ville man sikkert sige:

– Men Trine, du er jo dit eget brand, og hvis du virker usikker, så køber kunderne ikke noget hos dig.

Eller noget i den stil

Jeg har læst alle de bøger dér. Jeg har også været med på webinarerne. Set infographicsene. Hørt foredragene.
Og jeg ved godt, hvad de mener.
De ville i meget bestemte toner fraråde mig at fortælle, at jeg er sygemeldt med stress og depression. Det er usundt for forretningen!

De snakker om, at man skal være business. Udstråle overskud. Være professionel.

Og hvis ikke man kan det, så kan man i hvert fald lade som om – indtil man har lært det. Eller i hvert fald så længe, at kunderne ikke opdager noget.

Fake it, till you make it.

Kæft, hvor har jeg hørt det udtryk tit. Jeg har endda selv brugt det. Og troet på det.

Det er bare et problem, ik? Og det er dér min hjerne er lidt på overarbejde for tiden.
For jeg har ikke lyst til at lade som om.
Jeg har ikke lyst til at lade som om jeg er business. Eller udstråle et overskud, som er påtaget.

Jeg har ikke den fjerneste interesse i at lade som om jeg er på en dejlig, lang, velfortjent ferie. Eller lade være med at tage telefonen, når kunderne ringer.

Det er bare ikke en option at lade som ingenting.
Det vil ikke få mig til at virke en skid mere overskudsagtig og supertjekket.
På samme måde som det er heller ikke en option at holde op med at elske mit arbejde – selvom jeg er nedtrykt og stresset for tiden.

Som jeg startede med at sige: – jeg ved det ikke. Jeg ved det vitterligt ikke.

Måske er det verdens dummeste idé at fortælle højt, at jeg er stresset og sygemeldt, når jeg sådan li’som er ret afhængig af om folk på de sociale medier kender til mig og min forretning  – og har lyst til at være kunder hos mig.
Måske viser det sig faktisk at være total usundt for min forretning.

Jeg ved det ikke?

Jeg ved bare, at det vil være totalt usundt for mig, hvis jeg ikke siger noget højt. Hvis jeg forsøger at lade som ingenting.
Det har taget mig mere end en måned at spekulere mig hertil.
Jeg gider ikke lade som ingenting.
Lige så lidt som jeg gider være depressiv.

(Visited 13 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *