Jeg øver mig i at fylde for meget #124


Forandringsaktivist, Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Kvindeliv / tirsdag, maj 8th, 2018

Jeg øver mig i at fylde for meget.

Det hænger sammen at elske min krop, som har båret 4 unger og som både er rund og blød og i øvrigt giver mig så meget dejlighed, og er så fuld af mærker og mærkværdigheder efter et langt liv.
Den fylder. Det må den godt. ❤️

Det hænger også sammen med at have mange meninger og mange ord og mange udbrud og mange armbevægelser. Faktisk ret meget hele tiden. Jeg taler meget. Det er ok.

Det handler også om at få nye ideer. Og finde på andre muligheder. Og være i tvivl. Og vælge om. Og lave fejl. Og få andre nye ideer. For så at komme i tvivl om dem.
Jeg er hele tiden i process. Det kan jeg bedst lide. Jeg synes det er spændende.

Jeg øver mig rigtig rigtig meget i at fylde for meget.
Med meninger og ord, og visioner og store armbevægelser, og fejl og ideer, og processer og eksperimenter, og store smykker og flagrende gavanter.

Jeg tror sgu i grunden jeg er født til at fylde for meget. Lige så længe jeg kan huske tilbage har jeg altid følt, at jeg var ‘for meget’. Men når man lige om lidt fylder 42, så er man blevet for gammel til at gide bekymre sig om den slags mere.
Så jeg fylder lige præcis alt det ‘for meget’, som jeg skal.
Og øver mig i at elske det hele alligevel ❤️

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *