Kongeetape og hviledag


Mine ben er så tunge, som hvis jeg havde knoklet op ad Alpe d’huez… TO gange!

Men holdnukæft, hvor er jeg blevet tilfreds med resultatet!

Det har været de tungeste dage jeg har slæbt rundt på længe. Jeg er ikke ligefrem sylfide-let længere, og det mærkes tydeligt. Især når jeg prøver at komme op og ned, og i det hele tage bevæge mig over længere afstande end 400 meter..

Jeg flækkede i øvrigt mine (ENESTE) graviditetsbukser, da jeg kravlede op på statuen på billedet ovenover! 

Flækkede! Som i ‘rittzzzzzzzzz’ – hele vejen tværs hen over røven!

Og da var jeg endelig kommet derop. Og havde i øvrigt heller ikke andre bukser at skifte med. Og var i øvrigt lige i gang med noget.

Så Horsens har fået en meget bleg og meget gravid røv blæst ud over ét af byens mere trafikerede kryds. (Undskyld….)

Men hvor har det været gode dage! Jeg elsker det her cykelløb. Og jeg elsker den her by. 

Overalt har der været fantastisk stemning, og vi er blevet så fint modtaget alle de steder vi har været og pynte op – hele byen summer af festival og sommerstemning.

(Vi er blandt andet også STORMSALEN, min lækre nye hjemmebyggede arbejdsplads. Som fortæller en hel masse om alt det sjove Giro der også sker i Horsens lige her)

Men nu. NU er det hviledag!

Og to af mine allerbedste ynglingsmennesker kender mig alt, alt for godt – så de havde disket op med morgenmad og friske blomster og kærlighed fra morgenstunden.

Og jeg elsker det. Og er så taknemmelig over at have så kærlig (læs: overbærende) familie, der synes det er helt ok at jeg knokler rundt med mit helt eget cykelløb…

Resten af dagen står på strikketøj. Og cykelløb i fjernsynet. 

Naturligvis!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *