Den vigtigste lektion om kreative forhindringer

 

Jeg har en lille historie om kreativitet til dig i dag.

Eller rettere; historie handler om, hvad man skal stille op, når man render ind i kreative forhindringer.
Den handler om min far. Og om hans værksted:

 

Kreative forhindringer er uundgåelige

Min far var instrumentbygger.
Blandt andet.

Jeg kender ingen som ham, der kunne falde i svime over et helt særligt stykke fascinerende træ, eller en lovende åretegning.
Han kunne få et fjernt, kærligt udtryk i øjenen når han aede en særlig smuk træ-stump, mens han højlydt mumlede til sig selv (eller måske træet?) hvad der mon ville dukke op, når han begyndte at skære i det.

På hans værksted duftede der altid tungt, af en blanding af tørt træ, linolie, metal, mandehørm og flaskebajer.

Jeg forstod i virkeligheden ikke særlig meget af dét han arbejdede med – det var en besynderlig verden med besynderligt værktøj og besynderlige arbejdsmetoder, han levede i.
Men jeg elskede at komme med derud.
For derude på værkstedet fandtes et magisk univers – lige dér for øjnene af mig – når han satte skarpt værktøj imod blødt træ, og hans grove hænder fremtryllede små, forfinede, delikate detaljer, fyldt med lyd og kærlighed.

Jeg lærte aldrig at forstå træet, som han gjorde.

 

Til gengæld lærte jeg en anden og meget vigtig ting af at komme i hans værksted:

I den kreative, skabende proces opstår der tit forhindringer.
Jeg så det udspille sig for øjene af mig i min fars værksted – og jeg kender det så u-d-e-mærket fra mig selv:

Hænderne fjumrer.
Håndværket opfører sig ikke, som vi vil have det til.
Træet/garnet/papiret er dumt, og gør ikke som vi havde håbet.
Farver stemmer ikke.
Ideen bliver alligevel ikke, som vi havde håbet.

Du kender det sikkert også fra dig selv?

 

Løsningen er faktisk ret simpel

Det jeg lærte af min far og hans værksted er meget simpelt:

Det handler om at GÅ VÆK! – og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Min fars værksted var bygget op med borde – eller arbejdsstationer – langs med alle væggene.
Han havde typisk gang i mere end ét projekt ad gangen, der alle lå spredt ud på bordene.

Han kunne gå i gang med det første projekt og arbejde målrettet på det, men på ét eller andet tidspunkt ville han støde imod en forhindring.
Ét eller andet opførte sig ikke som forventet. Én eller anden trædims lavede ballade, eller ville ikke rette ind. Hans kreativitet strandede og løb tør.
Men i stedet for at blive stående og stirre på den der dumme fejl, så lagde han projektet fra sig

– og gik videre til det næste bord.

Dér ville han tage fat på det næste projekt, og fordybe sig i det – indtil han igen ville støde på en forhindring.
Så gik han videre til det næste projekt – og videre til det næste.

Sådan fortsatte han rundt og rundt, fra det ene projekt og videre til det næste.

Og mens han fordybede sig i de andre projekter, så dukkede der altid nye ideer op – så når han var tilbage ved udgangspunktet havde han i mellemtiden fundet løsningen på problemet.

Jeg siger det tit til mig selv, når tingene driller allermest.

 

GÅ VÆK!

 

Bare går væk. Kig væk. Lav noget andet!
Så sætter jeg mig med et strikketøj, der er fuldstændig lige ud ad landevejen, og som ikke kræver særligt meget af min hjernekapacitet.
Eller måske kører jeg en tur, og sætter hjernen på autopilot. Eller graver lidt tørv til mit tag.

Til gengæld slår det aldrig fejl: forhindringerne smuldrer væk, og nye ideer står i kø.

Men det kræver, at man tør bevæge sig væk, og koncentrere sig om noget andet i et stykke tid.
Lade som om, man er lidt ligeglad.

 

Du skal lære at gå væk!

Dine ideer bliver markant bedre af det.
Og forhindringer er heldigvis kun forhindringer – de er her, for at vi kan overvinde dem med snilde og påhitsomhed.

Det var i min fars værksted, at jeg lærte denne meget vigtige lektie om den skabende, kreative proces.

 

Vi har det også ret hyggeligt ovre i mit krøllede værksted, og jeg vil rigtig gerne invitere dig med indenfor – selvom det nok ikke dufter lige så tungt af mandehørm, som hans gjorde. 

Til gengæld har vi kage og en hel masse snak om garn og kreative forhindringer, derovre i mit krøllede og bløde værksted.

 

 

1 Comment

  1. Præcis... og det er (også) derfor jeg altid har flere projekter i gang!Og jeg kan levende forestille mig magien, når du var med i din fars værksted. mange gange mere end som når vi fik lov at komme med min morfor i kælderen, hvor han havde en gammel lækker høvlebænk og væggen fyldt med værktøj med træskafter, som slet ikke blev brugt nok, men som helt sikkert har været brugt, dengang han kunne mere :)

Comments are closed.

  • No products in the cart.