Kryb #9

Kryb #9

Jeg var helt sikker på, at jeg kunne høre den!

Selvom mørket smøg sig ind i mine øregange, og jeg holdt dynen så tæt over hovedet, at ilten forsvandt – så kunne jeg høre den.
Hvert af dens 8 ben.
Kæmpestore, behårede og fuldstændig lydløse.

Lyset fra gadelamperne fejede skråt ind gennem kældervinduet og landede i en kølig, bleg sø midt på gulvet i mit værelse.
Min søster sov med ryggen til. De voksnes stemmer var kun svage ekkoer langt væk.

Det var der jeg så skyggen af den ottebenede kæmpe.
I søen på gulvet kriblede skyggen forbi mit vindue. Forbi husene og de parkerede biler. Hvæsende. Møvende. Jagende.

Jeg vidste, at jeg var den eneste i hele verden, der havde set den. Og jeg vidste, at den kunne høre mig, hvis jeg vovede at trække vejret den mindste smule. Der i mørket. Under dynen.

 

(Visited 10 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *