DIY landart

Landart for børn – naturlige mandalas

Landart for børn - naturlige mandalas

På Billedskolen i Horsens underviser jeg dette forår på to hold – de yngste af Billedskolens elever.
Forleden var det så bagende varmt, at vi næsten ikke orkede at sidde indenfor og male – så i stedet sprang vi ud i den skyggefulde park ved Kunstmuseet i Horsens, og lavede kunst med de materialer parken stillede til rådighed.

De er så søde, mine små billedskolebørn, og jeg elsker at få lov til at få en flok videbegærlige, nysgerrige, eksperimenterende unger mellem hænderne.
Vi startede med at snakke om alle de mønstre, som naturen skaber helt af sig selv, blandt andet var vi lige et smut forbi (den forenklede) forklaring om Fibonaccis talrække, og hvordan naturen følger nogle helt bestemte, forudbestemte mønstre.

(Hvis du er nysgerrig på mere Fibonacci, så se blandt andet denne fine Ted Talk. Du får mange svar, ved at se den – men garanteret også endnu flere spørgsmål 😉

Og så gik den vilde skattejagt ellers i gang efter materialer, som børnene skulle lave deres egne mønstre med.
Opgaven var enkel; lav et mønster med dét, som naturen byder på i dag. Pluk med nænsom hånd, og lad dig inspirere af de mønstre, der allerede findes i naturen.

Det kom der disse vidunderlige mønstre – eller naturlige mandalas – ud af:

Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas
Landart for børn - naturlige mandalas

Jeg bliver som altid forundret og betaget af, at hvert barn får præcis den samme opgave, formuleret på præcis den samme måde – men skaber så forskellige udtryk med hver sin stil.
Jeg kender jo efterhånden mine små, søde elever, så jeg kan efterhånden næsten se hvem der har lavet hvad, ved at kigge på de aftryk de sætter, de udtryksformer de benytter sig af.
Helt vildt fascinerende!

Landart-for-b-C3-B8rn-8
Menneskemuren’ af Bjørn Nørgaard manglede lige det allersidste touch – synes i hvert fald én af pigerne på holdet. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret 😉

 

 

Børn på 6-9 år kan være utrolig optaget af, hvornår deres arbejde er ‘færdigt’. Det er dels dér, hvor de er kommet til i deres kognitive udvikling, men også dels den påvirkning skolesystemet har haft på dem i deres første skoleår.

Derfor er det en kæmpestor udfordring for dem med en opgave som denne, for dels bliver naturen aldrig ‘færdig’, og dels er deres små værker slet ikke beregnede til at skulle bevares.

Desto endnu mere grund til at arbejde med dem med forgængelige materialer, og med en udtryksform, som kun lige akkurat kan blive liggende indtil det næste vindpust kommer.
De har rigtig, rigtig godt af at opleve, hvordan det bliver selve arbejdet – processen, der sker inde i dem, mens de skaber deres små kunstværker – der er det største værk.

Selvfølgelig laver vi også andre, langt mere bevaringsværdige værker sammen – men ind i mellem er det godt at træne børnenes oplevelse af sig selv ‘i proces’ – og intet er bedre til dette, end naturens foranderlighed og forgængelighed.

 

(Visited 480 times, 1 visits today)