Lige midt i sol og leg


Hverdagsjunkie, Kærlighed, Morperspektiv / fredag, juli 24th, 2015

Stilhed. Sommertid.

Agurketid, måske? Eller ‘Adjååk’, som Bob kalder det. Adjååke-tid.

Jeg glemmer igen og igen, hvor vigtigt det er for os (nok mest for mig) at komme væk fra hverdagen ind imellem. Få den lidt på afstand. Kigge på den udefra.

For nok elsker jeg hverdag – men den skal momentalt holdes ud fra kroppen i strakt arm, så man kan kigge lidt på den, og måske endda komme til at savne den.

Så det har vi gjort. Med is og strikketøj og flere is. Og en masse af de der begivenheder, som er lykkelige og idyliske og som fylder hele sjælen med taknemmelighed over at være lige præcis hér i det her liv, sammen med lige præcis de mennesker, der skaber det farvestrålende kludetæppe, som jeg kalder familie.

Og et par af den slags begivenheder, der efterlader én med endnu større taknemmelighed over at være i live – lige hér – sammen med lige præcis disse mennesker. Fordi det er så kort, det satans liv. Så kort. Alt for kort.

Det har været en ferie af den slags, hvor vi har sagt farvel til mennesker. Krammet lidt ektra. Glædet os over al den tid, som der dog er gået, og al den kærlighed og alle de historier, som vi har fået lov til at være en del af.

Det er fint, som det er. På sin egen stilfærdige måde, lige her midt i sommeren og legen og friheden. Vi er her stadig, og det er de også – lige her i vores hjerter og i de fortællinger, som vi giver videre til hinanden og børnene.

Der er liv, der skal slutte, når de ikke længere er værdige eller ønskede. Det er sådan, det er. Og selvom det ikke er ok, så er det ok.

Hvis jeg selv skulle vælge, så tror jeg faktisk også jeg gerne vil slutte mit liv midt i en sommerferie, når jeg engang om hundrede år beslutter, at jeg ikke kan forlange mere af min eksistens.

Lige midt i adjååke-tiden. Lige midt i legen og glæden og friheden fra hverdag. I solskin. Og blomsterflor og skvulpende bølger og dybtgrønne hække og barnelatter og lune vinde.

Dér, hvor der er tid og ro til at gøre følelserne færdige. Der, hvor der er tid til at blive, når der skal blives. Og tid til at sige farvel, når der skal siges farvel.

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *