Lillebitte kæmpestore

Han må aldrig blive større! Aldrig!

7 uger allerede, og den lillebitte baby er allerede blevet helt vågen og bevidst – med store nysgerrige øjne og den fineste, lyse stemme.

Han er begyndt at snakke med os – jeg elsker hans fine, lillebitte stemme. Han snakker og synger og reagerer helt tydeligt på vores ansigter og stemmer – og svarer os, når vi griner til ham.

Hvis det stod til mig fik han aldrig lov til at vokse mere. Skide være med afbrudt søvn og ømme amme-bryster. For han er vidunderlig.

V.I.D.U.N.D.E.R.L.I.G! Fuldstændig som han er.

Jeg elsker at have en lillebitte baby igen. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg var bekymret for om jeg nu kunne ‘huske det hele’ – for det er nemt og naturligt og fuldstændig ligetil.

Tænk engang, jeg har fået lov til at få et luksusbarn på den her måde – hvor jeg ved alt det jeg gør, qua min alder og qua min mor-erfaring. Og samtidig er han min første baby – i dét her liv, og sammen med Fyrbøderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *