Live what you love!


Freelanceliv / mandag, februar 18th, 2013

De fleste af jer, der læse med herinde, ved jo også at jeg blogger på Hverdagsjunkie.dk
(Om mit private liv, når jeg ikke er Meraki 😉

Det var faktisk dér det hele startede, engang for efterhånden længe side.
Det hele! Intet mindre!

Trangen til at skrive og formidle har altid ligget i mig.
Da jeg var yngre var det dagbøgerne jeg fyldte med krussedulle-tanker, og senere som voksen var det lærerfaget og … faktisk… stadig dagbøgerne … der trak i mig.

Indtil dén dag, hvor jeg opdagede at man på internettet kunne lave sin helt egen, virtuelle portfolie.

Jeg ville gerne have et sted, hvor jeg kunne opbevare alle mine snørklede tanker om mine strikkesager, og alle de overvejelser jeg gjorde mig om kreativitet, garn, inspiration og alt det andet håndarbejde der fylder mit hoved.

Jeg troede (for at være helt ærlig) at jeg havde bloggen for mig selv – at jeg havde fundet et hemmeligt hjørne af internettet, som ingen kendte.
Forestil dig min forskrækkelse, da jeg opdagede, at ikke blot var der folk der læste med, men også folk der efterhånden synes de kendte mig, og gerne vil lære mig endnu bedre at kende.

Bloggeriet har givet mig alt!
Jeg har fået så mange gaver foræret gennem bloggen – i overført betydning.
Og den største gave af dem alle har været en forstærket tro på, at når jeg gør dét som jeg elsker allermest i hele verden, så er det godt, det jeg laver.

Og derfor er jeg selvstændig.
Fordi bloggeriet gav mig en tro på (og hjælp til at formulere) at når hjertet er med i dét jeg laver, så er jeg et lykkeligt – og dygtigt – menneske.

Jeg elsker at føle mig god til det jeg gør.
Og jeg elsker at være selvstændig, fordi jeg på denne måde kan koncentrere mig om at gøre dét jeg elsker allermest:

At formidle kreativitet til alle, der har interesse i at få styrket deres kreative sider.

Jeg stoler blindt på, at når jeg gør hvad jeg gør med kærlighed, sjæl og kreativitet – med meraki – så bliver resultatet godt.

Jeg gør hvad jeg kan, for at leve hvad jeg selv prædiker (og elsker!) – ellers ville jeg da være en ringe formidler!

Hvad gør du for at ‘live what you love’?

(Visited 47 times, 1 visits today)

2 Replies to “Live what you love!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *