Made with love #111

Made with love #111

I dag vil jeg fortælle historien om en lodtrækning – og en helt særlig præmie, som jeg faktisk overhovedet ikke har lyst til at give fra mig! 🖤

For lidt tid siden spurgte jeg jer, om I ville hjælpe mig med at svare på et par af mine gakkede spørgsmål. Og selvfølgelig ville I det. For I er nemlig dejlige og generøse!

Jeg udlovede en ultra hemmelig gave til én heldig vinder blandt alle jer, der tog jer tid til at svare. Og hér er den så; præmien!

Fordi! Jeg synes nemlig man skal støtte kunstnere og kreative mennesker, der har noget på hjerte. Det er – faktisk – en temmelig vigtig hjertesag for mig.
Så jeg spurgte dygtige @rikkerojkjaer om hun havde en smuk kop, der egnede sig som gave i min lodtrækning. Og OM hun havde!

Den er så smuk, den kop. Og den ligger helt perfekt i hånden. Som om den bare lige præcis er skabt til at være dér i min hånd, og fylde mine næsebor med bløde varme kaffedampe.
Jeg ved godt Rikke selv pipper lidt om de hanke dér. Men i mine øjne er det en af de smukkeste kopper nogensinde.
Jeg ville ønske jeg bare selv kunne beholde den.
Men det kan jeg jo ikke, vel?! Det samme gælder garnet. Jeg har selv farvet det, med omhu og kyndig vejledning. Jeg lavede kun to nøgler, så det er helt unikt.

Og med i præmien hører der også et sæt strikkepinde og et eksemplar af min strikkebog.

I dag kom min ældste så et smut forbi Akademiet. Vi har en deal; jeg betaler for alt muligt for ham – og han gør rent for mig. God ordning, ik?!
Jeg spurgte ham om hjælp til at trække lod blandt alle de mange gode besvarelser, og man behøver ikke blive særligt overrasket over at Supernørden sagde; “42”… Og nummer 42 af alle de indsendte besvarelser – det er jo dig, søde Asli @aslisorup ❤️
Du har vundet den smukkeste kop i verden (jamen, se den lige?!), håndfarvet garn, strikkepinde og strikkebog.
Og evig tak!! 😘😘
(Og sådan kan man jo også bruge en hel #hvileløsfortælling på at berette om en ganske almindelig dag i det her kreative cirkusliv 🤹🏻‍♀️)

(Visited 2 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *