Mareridtsmareridt #185

Vågner af tusinde mareridt.
Dukker med knive i hænderne. Åbne vinduer, som noget uhyggeligt behåret med tynde stemmer kravler ind ad. Vingede dæmoner, der flaksende lander på naboens tag.
Det er aldrig nogen andre de søger. Kun mig.

Jeg gemmer mig under dynens alt for tynde lag af beskyttelse, og ligger inde i den tunge, kogende varme og springer både sved og tårer i mørket.

I nat sov jeg med lyset tændt.
Resten af familien sov trygt.

Jeg ved det, for jeg vogtede over dem inde fra den trykkende, hede bunker i min side af sengen – under alt alt alt for mange lag af dyner og fantasi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *