Med dig i hånden #31

Med dig i hånden #31

Jeg husker den sommer, hvor jeg var bange for alting, og især for min egen skygge. “Jeg tør ikke”, hviskede jeg når han kiggede på mig med dét der blik. Også selvom jeg vidste han havde ret.
Jeg kunne ikke blive ved med at gemme mig. Den eneste jeg gemte mig for var mig selv. Og så naiv er ikke engang jeg.
Selvom man nogle gange skulle tro det.
Jeg husker især den sommer, hvor vi dinglede med benene fra min mors badebro, og Bob legede i græsset og himlen var høj og jeg troede jeg aldrig nogensinde igen ville komme til at føle mig så fri som jeg var lige der. “Jeg kan ikke gå tilbage”, mumlede jeg, selvom han stadig ikke havde sagt et ord, men stadig blot så på mig. Blide øjne. Altid hans blide øjne.
Jeg kunne ikke blive ved med at lade som om. Den eneste jeg forsøgte at narre var mig selv. Og så dum er ikke engang jeg. Selvom man nogle gange skulle tro det.
Jeg husker den sommer, hvor vi spiste jordbær i skyggen og kiggede på mågerne, og jeg endegyldigt besluttede mig for at turde være chefen i mit eget liv, og stole på at friheden og kærligheden og arbejdsglæden stadig fandtes et sted, og jeg nok skulle finde den. “Jeg tør godt sammen med dig”, smilede jeg til ham, og han sagde stadig ingenting, men jeg vidste at han var tavs med vilje, fordi han selv lod mig finde de svar jeg havde brug for, med benene dinglende fra badebroen og smagen af jordbær på læberne, og følelsen af frihed i hjertet. 🐔❤

(Visited 10 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *