Med mor bag rattet #163

*Klik*
Selen strammede over min mave.
Kørelæreren kiggede undersøgende på mig.
“Er du klar?”, spurgte han. Og inden jeg nåede at svare, bad han mig tænde for bilen.

Jeg havde aldrig haft grund til at tage kørekort. Vi havde boet i København i årevis, og der var det bare ligesom nemmere at komme rundt med cykel. Og hvis man havde en doven dag, så kørte der for katten da busser over det hele. Og hvis man missede den første bus – så kom der jo én igen lige om lidt.

(Sidenote; du kan altid spotte provins-røvhullerne i Kbh. Det er dem, der aldrig lader sig hidse op over at misse en bus, for når man er vokset op med at der kun kører én bus om dagen, så er det overdreven luksus, at busserne kører hele tiden døgnet rundt 😂)

Men København var blevet skiftet ud med Falster, og på Falster er der skide langt til alting…
Jeg var 4 måneder henne og syngende nervøs, da jeg satte mig i bilen første gang. Min kørelærer var skeptisk. Han skulle fandme ikke nyde noget af, at jeg fødte i hans vogn. Det skulle jeg sådan set heller ikke, så jeg prøvede bare på at lade som ingenting.

“Hvis min mands mormor kan køre bil – så kan jeg fucking også”, blev jeg ved med at messe for mig selv. Igen og igen.
Jeg var 28, da jeg bestod min køreprøve. 10 år ældre end alle de andre på mit hold.

Og noget klikkede! Jeg ELSKER at køre bil, og jeg er dybt dybt afhængig af den frihed min bil er.

I aften siger min sele *klik* igen.
Men der er en anden bag rattet til den tid. En 18-årig, der længes efter den samme autonome frihed. I sin mors bil.

Og hvis hans mor kunne lære at køre bil – så kan han fucking også! 💪🏻

No Comments

    Leave a Comment