Mental træning

Lad mig bare være helt ærlig; der er ikke mange tanker der fylder mit hovede i disse dage!

Jeg har ramt undtagelsestilstanden, hvor det eneste jeg sådan for alvor spekulerer over er hvor mange is der mon er tilbage i fryseren.

Og så de daglige snakke med BabyBob om at han gerne må trykke på knappen, og komme herud til os andre!

Men jeg tænker også på fødslen.

For hvordan skal jeg nogensinde kunne forberede mig på den?

Jeg kan huske hvordan det er at føde.

Det kunne jeg ikke efter hverken første eller anden gang – hvor naturen var så skånsom, at den lod min hjerne fortrænge alt om smerter, men udelukkende lod en tåget erindring om noget ve stå tilbage.

Jeg tror i grunden, at naturen er så snedig indrettet at det er meningen vi ikke skal huske vores fødsler. Ikke i detaljer. For at sikre, at vi sætter mere end ét barn i verden…

Men jeg kan huske det nu. Og jeg kan huske da min tredje fødsel gik i gang, og det ALT sammen kom screaming tilbage til mig.

Jeg kan huske hvordan det er at føde, kan jeg!

Hvordan forberede Andy Schleck sig på at cykle op ad Alpe d’Huez?

Når han står dernede for foden af bjerget med sin cykel i hånden og kigger op – har han så en plan for hver meter han skal bestige? Eller sætter han sig bare op, går i gang med at træde i pedalerne – og tager hver meter som de kommer?

Jeg går rundt lige nu og kan ikke finde ud af om jeg enten

1) skal prøve at huske endnu mere?

Om jeg skal sætte mig ned, virkelig koncentrere mig og på forhånd visualisere alt det jeg ved kommer til at ske. Forberede mig selv på smerterne. Og på forløsningen. På at det vil komme til at tage nogle timers megahårdt arbejde. Forberede mig selv på hvilken måde jeg skal trække vejret, hvordan jeg forestiller mig min krop kommer til at reagere.

Jeg kan jo huske det, og har 3 x erfaring at trække på. Måske skal jeg huske – for at lære?

eller

2) skal prøve overhovedet ikke at tænke ét splitsekund på det?

Lade som ingenting. Stole på, at naturen nok skal holde styr på det som kommer til at ske, også uden min hjælp. Stole på, at når det gik godt de første 3 gange – og min krop fandt ud af hvad der skulle gøres – så kommer det også til ske 4. gang?

Jeg huskede ingenting de andre gange jeg fødte – måske behøver jeg ikke huske denne gang, heller?

Jeg ved det kommer. Jeg kan huske hvordan det er.

Jeg er ikke bange. Blot i tvivl om hvilken måde jeg sætter bedst fra land?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *