Mikroskopisk revolution bygget af kærlighed og intuition


Forandringsaktivist, Freelanceliv, Tankespind / fredag, april 3rd, 2015

Der er gået cirka 3 måneder og en snas, siden Fyrbøderen og jeg sad midt i vores øko-hippie-ét-barns-jul og kiggede på hinanden.

De store unger var sendt afsted på skiferie med den anden halvdel af deres forældre, og jeg var (endelig) færdig med at slås med mit eget julehad, og havde fundet én eller anden fred med den.

Der var helt stille omkring os. Alle holdt jul alle mulige andre steder, og vi trængte så meget til bare at være fuldstændig i fred, og få samlet op på et efterår, der havde halset bidsk afsted, med tungen hængende ud af halsen.

Vi brugte 14 dages julefred på at tale om fremtiden. Kæmpestore drømme, småbitte ideer.

Jeg sagde noget om forfatterambitionerne. Han lyttede og nikkede.

Han sagde noget om iværksætterambitionerne. Jeg lyttede og nikkede.

Og så lagde vi en kabale af den tossede, intuitive slags.

Værdikabale. Livsfilosofikabale. Drømmekabale.

Man kan nå vidt omkring på sådanne 14 dage, hvor resten af verden for en gangs skyld er helt tyst, og rødvinen er rigelig.

Det gjorde vi også. Vildt, vidt – og videre.

Lige dér traf vi en beslutning. Den havde været undervejs længe, og vi har talt om den i tusindevis af dens mange, forskellige afskygninger.

Men der i stilhedsmørket, nåede vi den, beslutningen –  og et håndslag på at vi vil gøre alt hvad vi kan, for at imødekomme en helt enkel, skærende klar livsfilosofi:

Vi ønsker – fra nu af og i al fælles fremtid – at træffe alle vores beslutninger på baggrund af kærlighed og intuition.

Det lyder afsindig enkelt. Det er det måske i grunden også?

Men den enkle har en tendens til at fortætte sig i utroligt komplekse konsekvenser, når man lufter det ude i den frie, virkelige verden.

Men hvad vil det sige?

Kærlighed og intuition – hvordan pokker gør man det?

For os handler det om at skabe et liv, hvor vi mærker efter inden vi regner efter. Hvor vi siger drømmene højt – og ikke mindst handler på dem.

Det må aldrig være pernitten hverdagspragmatik som penge, tid, geografi, mursten osv osv, som afgør om et håb, en drøm, en ambition, et ønske kan realiseres.

Hvis vi ønsker os noget i vores liv, så er vores filosofi – og beslutningen, der fulgte lige i kølvandet – at vi kan alt vi drømmer om, når vi handler med kærlighed og empati overfor hinanden og andre, og stoler på at vores intuition er den stærkeste kraft.

Det handler om at lytte til hjertet. Hverken mere eller mindre.

Vi gav håndslag og skålede på vores beslutning.

Det føltes godt, og ikke spor farligt – især fordi jeg deler det med det menneske i hele verden, som nok i grunden er den eneste, der rent faktisk forstår mine snørklede refleksioner.

Allerede i den allerførste uge blev beslutningen sat på prøve…

Overvejelsen blev helt ind i hjertet nærværende, da Fyrbøderen blev nødt til at skære helt ind til benet i sin overvejelse om, hvordan kan man springe ud i et liv som selvstændig, og samtidig holde fast i et ønske om, at det aldrig må være grådighed efter penge, der driver værket?

Og for mit vedkommende blev jeg i dén grad konfronteret med, at jeg har talt og talt om at skrive bøger – men turde jeg mon gå derhen, hvor mine drømme rent faktisk bliver ægte virkelighed?

Der er gået 3 måneder nu.

Alt går sindsygt stærkt, og samtidig føles det som om verden lister sig afsted i lige præcis det helt korrekt afmålte tempo.

Beslutningen holder!

Vi er sprunget ud i frit fald i en tilværelse, hvor vi vover at træffe beslutninger udelukkende baseret på en intuitiv fornemmelse for, hvad der føles godt og rigtigt og kærligt og klogt.

Det er frit fald. Det føles som frit fald. Det gør det – virkelig.

Sindsygt, vildt – og stilfærdigt, logisk.

På 3 måneder har vi bundet så mange sløjfter på løse ender og sat så mange punktummer for gamle måder at tænke og handle på – at det næsten føles som en hel livstids refleksioner kogt ned til én eneste lillebitte og næsten usynlig revolution.

Men på de samme 3 måneder har vi realiseret Fyrbøderens iværksætterdrøm, min forfatterambition – og en stort fælles drøm om at lave en kreativ virksomhed sammen.

Det er vildt, vidt – og videre.

Og samtidig føles det som det mest logiske vi nogensinde har gjort.

Ingen af os kender vejen vi går ad, men vi går ad den sammen. Og nok kan vi ikke se de næste trin vi skal træde på, men indtil videre har vejen vist sig for os, når vi har vovet at træde derud.

Vi tror på det. Det gør vi virkelig.

En lillebitte mikroskopisk og næsten usynlig revolution bygget af kærlighed og intuition.

(Visited 10 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *