Mor-syg


Morperspektiv / fredag, marts 18th, 2016

Det må være svært at være tre år, tænker jeg tit.

Bob er både stor og lille på samme tid. Kan ingenting og alting selv. Vil det hele og alligevel ikke. Synes selv han forstand på verden og ved bedst, men kan alligevel blive væk i vores egen lejlighed.

3 år. Det er en tough tid.

Måske er det derfor han lider af den altfortærende mor-syge for tiden. (Også for tiden…)

Intet virker, hvis ikke mor er med.
Jeg skal se ham spise, jeg skal putte sammen med ham når han sover – og helst i de voksnes seng, jeg skal hente, jeg skal lytte til alt hvad han har at fortælle i løbet af en dag (og det er altså ikke så lidt endda!) – og jeg skal holde ham i hånden mens han skider. Hvis han selv fik lov til at bestemme.

Jeg tror måske jeg har haft små børn i for mange år til at det hidser mig op.

Undskyld Bob, jeg synes du er verdens mest vidunderlige 3-årige, og jeg elsker dig op til månen og tilbage igen – men de dage, hvor jeg gider holde nogen i hånden, når de går på toilettet er altså ovre.

Tror sgu jeg er blevet for gammel til det her pjat. Det var sjovt nok, da jeg var 23 og sprængfyldt med energi til at klatre i træer og være på hele tiden.

Men helt ærligt – jeg er nok bare blevet lidt for magelig? Eller for gammel? Måske er det i grunden ét fedt.

Men det er Bob (heldigvis?) ret ligeglad med, han stiller de præcis samme krav om nærvær som en hvilken som helst 3årig gør, uanset om jeg gider eller ej.

Og det er det vidunderlige ved at have en 3årig i huset – jeg bliver trukket op af min magelige sofa og bedt om at være tilstede konstant.

Lidt mindre holden i hånd ude på toilettet, tak. Men ellers er det sgu ret ok at have en 3årig. Pånær når jeg eksploderer af ‘AAAARGGGHHH’ og irritation over at være PÅ konstant.

Det værste ved at have så mange børn, at jeg efterhånden ikke gider hidse mig op over den her slags ting er, at jeg jo ved det går over.

Jeg bliver irriteret i dag over at han kræver så meget af mit nærvær hele tiden. Men i morgen er han væk. Ude i verden. Igang med sit eget liv.

Jeg ser det udspille sig for øjnene af mig i den øvrige børneflok.
De er store og små på samme tid. Kan alting og ingenting selv. Vil det hele, og vil alligevel ikke, når det kommer til stykket.

Men morsygen er forsvundet. Jeg er ikke længere inviteret med, og det er som det skal være.

Alting har sin tid, også morsyge.

(Visited 11 times, 1 visits today)