Når en kvinde lærer at kvinde sig op…


Hverdagsjunkie / mandag, december 7th, 2015

At balancere et liv, hvor man skal tage hånd om både et fornuftigt børneliv for alle involverede parter, et fornuftigt arbejdsliv for alle involverede parter og et fornuftigt kærlighedsliv for alle involverede parter kræver, at en kvinde lærer at kvinde sig op.

For at sige det mildt: 2015 har været et lorteår. 2015 er stadig et lorteår, hvis jeg må være så fri.
Men som med alle andre lorte, så tygger man sig lige så stille igennem dem bid for bid – og den her lort er snart ædt færdig.

Og heldigvis for det.

Mit helbred har fucket gevaldigt med mig. Både mit mentale og mit fysiske.
Stressen fik ram på mig endnu engang. Depressionen (og frygten for den) gnaver dagligt i min bevidsthed. Sygdom – og angten for at være alvorligt syg har stjålet mit mentale overskud.
Mine mange børn har krævet min opmærksomhed og omsorg (med rette! For det er derfor jeg er her!)
Bid for bid har vi gnasket os igennem.

Den her lort er snart ædt op. Og jeg GIDER ikke flere lorte nu!

Men det kræver at en kvinde lærer at kvinde sig op – for at passe på alle involverede parter.
Og den her kvinde er blevet nødt til at lære at sige NEJ.

Hvis jeg skal håndtere de udfordringer der har været – og som helt sikkert bliver ved med at dukke op (for sådan er livet jo, tju hej) – så bliver jeg nødt til at passe på den vigtigste ressource jeg har. Mig selv.

Hvis jeg ikke passer på mig selv, så kan jeg intet. Og lige nu er der bare stadig brug for at jeg stepper op, og gør dét der skal til.

Så det gør jeg. Dét, der skal til.

Men resten bliver jeg nødt til at sige nej til.

Tak – men nej.

Jeg kan holde til én arbejdsopgave om dagen. Jeg kan holde til ét socialt arrangement om ugen – og please, helst kun i 2 timer, for ellers smelter min hjerne. Jeg kan håndtere at arbejde hjemmefra, men er ikke helt overskudsagtig nok til at sidde i et åbent kontorlandskab. Jeg kan lige akkurat overskue min mand og mine børns behov og ønsker og kys og snak.

Jeg har det rigtig, rigtig godt med det. Det passer mig godt at være kravlet lidt herind i min safezone.

Men der er bare stadig nogen, der ikke synes det er helt i orden – når jeg nu plejer at være så udadvendt og initiativrig, og når man nu har forventninger til hinanden, og sådan.

Og det er så nok der, hvor en kvinde bliver nødt til at kvinde sig rigtig-rigtig meget op og sige:

Det er ok, at de har det sådan. Men det kan jeg simpelthen ikke deale med uden at gå i stykker igen.

Og jeg er min egen og børnenes vigtigste ressource, så jeg bliver nødt til at passe på mig (!) for en stund.

Det er nok den sværeste del ved at kvinde sig op. Men jeg er blevet så vant til at æde lort, at den her nok også skal blive klemt ned.

Velbekomme.

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *