Noget om at skrive #192

Morgensider, og kaffe der smager mistænkeligt meget af agurkesalat.
Bob morgensnakker glad og ufortrødent i mit øre, og kravler rundt med sine små fedtede fingre overalt i mit tankeklatrestativ.
Min tinnitus holdt fest i går for alle mine mange ord, og nu nægter de at stå op – og nogen bliver nødt til at rydde op efter dem, og jeg ved at den eneste til at gøre det, er mig.
Jeg forsøger at finde noget, der minder om mig selv i mine notesbøger, men det kradser på indersiden af mine øjenlåg, og min hjerne er tankedvask og har faktisk overhovedet ikke lyst til at vågne.
Jeg insisterer på at drikke kaffen færdig, selvom smagen af agurkesalat faktisk ikke er til at komme udenom længere.
Om lidt laver jeg en kop mere, og tvinger mig selv til at forsøge igen.
Jeg har tid nok, tænker jeg.
Når Bob engang holder op med at turbotale, og min tinnitus gider holde kæft.
Jeg har tid nok!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *